Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

46 SKRIFTUNDERSØGELSER den for høi. Man stillede med keglefladerne mod bagvæggen. Hvis det viser sig, at skriften ikke stemmer med de 20 cicero, bør den sen* des tilbage som ubrugelig. Papirhøjden kan undersøges paa flere maader i særlige for dette øjemed konstruerede maaleapparater. — Hos« staaende lille højdemaaler er meget prak* tisk, idet det lodret stillede bogstav, hvis skrifthøjde skal kontrolleres, kun maa staa fast lige paa midten af de to aabne glideflader. Gaar bogstavet længere ind mod bøjlen, er skrifthøjden for lav, gaar det ikke helt ind til glidefladens midte, er kan dog ogsaa foretage en tilforladelig undersøgelse i en nøjagtig vinkelhage. Et m af den ny skrift og et forholds* vis lidet brugt m af en ældre skrift, hvis nøjagtighed i sy« stemets højde er uomtvistelig, lægges paa langs ved siden a£ hinanden i vinkelhagens bund, hvorefter man spænder vinkelhagen haardt til. Saafremt typerne bliver liggende i bunden, naar vinkelhagen vendes med bunden i vejret, er papirhøjden rigtig, men falder den ene type ud, er den ny skrift enten for lav eller for høj. Ved skrift paa Didot>Ber* tholds højde kan man ogsaa foretage prøven ved at justere en vinkelhage med ny systematiske messingstreger paa 47 ciceros bredde; 9 typer, lagte paa langs i vinkelhagens bund, afvekslende med hoved og fod mod hinanden, skal stemme med formatbredden, idet forskellen mellem 47 cicero og 9 typer paa tysk normalhøjde kun udgør 3/io punkt, som ty« perne er højere. Prøvelse af kegle og papirhøjde bør foreta« ges ved en temperatur af omkring 14 grader Réaumur. — Skriftlinien undersøges ved at lægge en staallineal eller en ny fin messingstreg paa langs ad en linie sats, der er spændt ind i en slutteramme. Saafremt skriften er støbt med normal* skriftlinie, foretages undersøgelsen paa den maade, at man stiller nogle bogstaver sammen med over* og underlagte fine streger, spænder satsen sammen i en slutteramme og tager et aftryk derfra i pressen. Skriftmetallets godhed med hensyn til formaalstjenlige for* hold i grundstoffernes mængde, renhed og sammensætning lader sig kun konstatere ved kemiens hjælp. Men en vis sik«