Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5°
ALMINDELIGE STØBESEDLER
500 kg korpus f. eks. formenes der ved at beregne 350 kg efter normabstøbesedlen og 150 kg efter den dertil hørende tilstøbningsseddel at skulle fremkomme et bedre forhold end tidligere, men bekræftelse herpaa foreligger endnu ikke. Stø* besedlerne for titel« og accidensskrifter indrettes efter skrifter* nes art og større eller mindre anvendelighed. De er som en følge heraf højst forskellige, idet det forholdsmæssige antal skrifttegn maa rette sig efter, om skrifterne kun kan anvendes i sats med store og smaa bogstaver eller om de kan bruges baade til versaliesats og til almindelig glat sats. — Titel* og accidensskrifter leveres fra skriftstøberne i minima, hvis stør* reise paa prøvebladene antydes ved opgivelse af det antal a og A, som et minimum af en bestemt skrift indeholder. Nor* mal=støbesedlens 84000 typer vil i en skrift paa 6 punkters kegle (nonpareil) veje henved 50 kg, paa 8 punkters kegle (petit) henved 75 kg og paa 12 punkters kegle (cicero) hen ved 140 kg. Nævnte tal gælder dog kun skrift ter paa normal bredde, det vil sige: skrifter, i hvilke det lille n’s tykkelse ikke overstiger
en halvgeviert af keglestørrelsen. Endelig vil 20 kilogram kursiv i alminde« lighed være et passende kvan* tum fremhævningsskrift til 100 kilogram brødskrift.