Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
120 Metalloiderne. Frit Fosfor. Fosfor optræder i fri Tilstand i to forskellige Former, gult Fosfor og rødt Fosfor. Gult Fosfor er et voxlignende Stof, som let smelter (Snip. 44°), og som kan destilleres (Kgp. 290°). Det er uopløseligt i Vand, men letopløseligt i Svovlkulstof. Det iltes langsomt i Luft allerede ved alm. Temp. og lyser derved svagt, hvilket kan ses i Mørke (Fosfor = Lysbringer); som Følge heraf maa det opbevares under Vand. Det er saa letantændeligt, at det kan bryde i Brand ved Haandens Varme eller ved, at man skærer i det med en Kniv; det maa derfor aldrig tages med Fingrene, og naar man skærer det itu, maa det ske under Vand. Det gule Fosfor er meget giftigt, og de Brandsaar, som faas af brændende Fosfor, er meget længe om at læges. Rødt Fosfor Naar man opheder gult Fosfor i længere 1 id til henimod Kogepunktet, omdannes den klare Vædske efterhaanden til et rødt, fast Stof. Denne røde Modifikation af Fosfor er langt mindre aktiv end det gule Fosfor; den iltes ikke ved alm. Temp. i Luften og lyser derfor ikke i Mørke, og den tændes først ved Ophedning til flere Hundrede Grader; den er uopløselig i Svovlkulstof og ikke giftig. Det røde Fosfor er sædvanlig ikke krystallinsk og kaldes derfor under- tiden amorft Fosfor; iøvrigt synes der at existere flere Sorter af rødt Fosfor, idet dette Stofs Egenskaber forandres i betydelig Grad med Frem- stiilingsmaaden. Frit Fosfor fremstilles ved Ophedning af en Blan- ding af Kalciumfosfat, Kiselsyreanhydrid og Kul til Hvidglød- hede. Ved denne Temperatur omsætter Kalciumfosfatet sig med Kiselsyreanhydrid til Kalciumsilikat og Fosforsyreanhy- drid, og dette sidste Stof reduceres af Kullet under Dannelse af Kulilte og Fosfor: P2O5 + 5 G = 2 P + 5 CO. Fosforet bortgaar dampformig,« og ved Afkøling af Dampene fortættes Fosforet til gult Fosfor. Fosfor anvendes hovedsagelig til Tændstikker. De ældre Tændstikker havde en Sats, der bestod af en Blanding af gult Fosfor og et iltende Stof, f. Ex. Blyoverilte, sammenholdt