Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
Frit Kulstof. 131 haardt brændt, bliver Blyanten niere eller mindre haard. Grafit er del mest ildfaste Stof, vi kender; først ved ca. 4000° for- damper det i større Mængde, og da uden at smelte. Derfor laver man hyppig Digler af Grafit. En Anvendelse af Grafit, som i senere Tid har faaet større og større Betydning, er til Smøring. En Opslemning af fintmalet Grafitpulver i Olie bru- ges saaledes som Tilsætning til Smøreolier, idet Olieforbruget herved sættes betydelig ned. Amorft Kulstof. 1 amorf Tilstand er Kulstof el sort, let Stof, hvis Egenskaber (f. Ex. Haardhed og Vægtfylde) va- rierer en Del efter Fremstillingsmaaden. Som Exempler paa amorfe Kulstofsorter kan nævnes S u k k e r k u 1 og Kønrøg; T r ækul og Koks bestaar hovedsagelig af amorft Kulstof, men indeholder desuden en Del Aske. Sukkerkul fremstilles ved Ophedning uden Luftens Adgang (ved Forkulning) af Suk- ker; herved bortgaar Sukkerets Ilt og Brint samt en Del af Kul- let i Form af Vand og organiske Forbindelser, og der bliver amorft Kul tilbage. Kønrøg er Sod, der er vundet, ved at man har ladet kulstofrige Kulbrinter som Terpentinolie brænde med sodende Flamme under utilstrækkelig Tilførsel af Luft. Trækul og Koks vindes ved Ophedning uden Luftens Adgang af hen- holdsvis Træ og Stenkul. Adsorption. Amorft Kulstof besidder en betydelig Evne til at optage andre Stoller. Trækul kan saaledes bruges til at fjærne ildelugtende Stoffer af Vand. De optagne Stoffer gen- nemtrænger ikke Kulstoffets hele Masse, men findes paa dets Overflade; man udtrykker dette ved at sige, at de er adsörbe- rede, idet man skelner mellem Adsorption, hvor det optagne Stof findes paa Overfladen, og Absorption, hvor det optagne Stof findes opløst og jævnt fordelt i hele Stoffet Det amorfe Kulstofs Adsorptionsevne staar i Forbindelse med dets Porø- sitet og dermed følgende store Overflade. En Kulstofsort med særlig stor Overflade og Adsorptionsevne er B e n k u 1, som vindes ved Forkulning af Knogler; i Benkul er Kulstoffet udskilt i meget fine Partikler i Knoglernes Kalksubstans. Benkul bruges til Affarvning af Opløsninger, idet farvende Stoffer som oftest adsorberes stærkt. 9*