Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Frit Kulstof.
131
haardt brændt, bliver Blyanten niere eller mindre haard. Grafit
er del mest ildfaste Stof, vi kender; først ved ca. 4000° for-
damper det i større Mængde, og da uden at smelte. Derfor
laver man hyppig Digler af Grafit. En Anvendelse af Grafit,
som i senere Tid har faaet større og større Betydning, er til
Smøring. En Opslemning af fintmalet Grafitpulver i Olie bru-
ges saaledes som Tilsætning til Smøreolier, idet Olieforbruget
herved sættes betydelig ned.
Amorft Kulstof. 1 amorf Tilstand er Kulstof el sort, let
Stof, hvis Egenskaber (f. Ex. Haardhed og Vægtfylde) va-
rierer en Del efter Fremstillingsmaaden. Som Exempler paa
amorfe Kulstofsorter kan nævnes S u k k e r k u 1 og Kønrøg;
T r ækul og Koks bestaar hovedsagelig af amorft Kulstof,
men indeholder desuden en Del Aske. Sukkerkul fremstilles
ved Ophedning uden Luftens Adgang (ved Forkulning) af Suk-
ker; herved bortgaar Sukkerets Ilt og Brint samt en Del af Kul-
let i Form af Vand og organiske Forbindelser, og der bliver
amorft Kul tilbage. Kønrøg er Sod, der er vundet, ved at man
har ladet kulstofrige Kulbrinter som Terpentinolie brænde med
sodende Flamme under utilstrækkelig Tilførsel af Luft. Trækul
og Koks vindes ved Ophedning uden Luftens Adgang af hen-
holdsvis Træ og Stenkul.
Adsorption. Amorft Kulstof besidder en betydelig Evne
til at optage andre Stoller. Trækul kan saaledes bruges til at
fjærne ildelugtende Stoffer af Vand. De optagne Stoffer gen-
nemtrænger ikke Kulstoffets hele Masse, men findes paa dets
Overflade; man udtrykker dette ved at sige, at de er adsörbe-
rede, idet man skelner mellem Adsorption, hvor det optagne
Stof findes paa Overfladen, og Absorption, hvor det optagne
Stof findes opløst og jævnt fordelt i hele Stoffet Det amorfe
Kulstofs Adsorptionsevne staar i Forbindelse med dets Porø-
sitet og dermed følgende store Overflade. En Kulstofsort med
særlig stor Overflade og Adsorptionsevne er B e n k u 1, som
vindes ved Forkulning af Knogler; i Benkul er Kulstoffet udskilt
i meget fine Partikler i Knoglernes Kalksubstans. Benkul bruges
til Affarvning af Opløsninger, idet farvende Stoffer som oftest
adsorberes stærkt.
9*