Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Kulbrinter. Kuldioxyd. 135 endoterme Natur er meget stor. Ifølge Le Chateliefs Princip dannes endoterme Forbindelser fortrinsvis ved høje Tempera- turer, og man har da ogsaa paavist, at der dannes Acetylen, naar Kulstof ophedes til meget høj Temperatur i Brint, f. Ex. naar en elektrisk Buelampe brænder i en Brintatmosfære (Elek- troderne i de almindelige Buelamper bestaar af Kulstof). Foruden luftformige Kulbrinter kendes ogsaa flydende og faste: Benzin, Petroleum, Maskin olie og andre Smøreolier, Terpentinolie er Blandinger af for- skellige flydende Kulbrinter, og Paraffin, Vaselin, N a f t a 1 i n, Kautschuk er Exempler paa faste Kul- brinter. Kulbrinternes Egenskaber. Kulbrinterne er farveløse, i Vand uopløselige Stoffer, som hverken besidder sure eller basiske Egenskaber, og som altsaa hverken danner Salte med Baser eller, som Ammoniak, med Syrer. Kulstoffets Ilter. Saltenes Navn Karbonat. Formiat. Ilte Kuldioxyd, CO2. Kulilte, CO. I det følgende Skema er der givet en Oversigt over Kullets Ilter og de dertil svarende Syrer og Salte: tilsvarende Syre Kulsyre, H2CO3. Myresyre, H2CO2. Kuldioxyd eller K u 1 s y r e a n h y d r i d, CO2, (i daglig Tale fejlagtig kaldet Kulsyre) er en farveløs Luftart, som ved Sammentrykning (til ca. 50 Atm.) kan fortættes til en Vædske, og som i denne Tilstand gaar i Handelen under Navn af fly- dende Kulsyre. Frysepunktet for det flydende Kul- dioxyd ligger ved H- 57°. Ved denne Temperatur er Damp- trykket endnu 5 Atm.; naar man derfor prøver at aftappe fly- dende Kuldioxyd fra en Staalflaske, vinder man i Virkelig- heden fast Kuldioxyd; thi ved Fordampning af det udstrøm- mende Kuldioxyd afkøles dette ned under 57° og fryser alt- saa; dets Temperatur synker helt ned til -4-80°; thi først ved denne Temperatur er det faste Kuldioxyds Damptryk gaaet ned til 1 Atm. (»Kogepunktet« for Kuldioxyd ligger ved -4-80°). Det faste Kuldioxyd dannes i Form af en snelignende Masse,