Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

134 Metalloiderne. i den Gren af Kemien, som man kalder den organiske Kemi. Existensen af de mangfoldige organiske Forbindelser beror paa Kulstofatomernes store Evne til at forbinde sig med andre Kulstofatomer og derved danne Molekyler, i hvilke der indgaar et stort Antal Kulstofatomer. Skellet mellem organiske og uorganiske Kulstofforbindelser er i Virkeligheden ret fly- dende, og man plejer i den uorganiske Kemi at omtale enkelte Kulbrinter og andre organiske Forbindelser, som er nær be- slægtede med Kulstoffets typiske uorganiske Forbindelser, f. Ex. Kulilte og Kuldioxyd. Metan, CII4, (let Kulbrinte) er den eneste Kulbrinte, i hvil- ken der kun indgaar et Kulstofatom i Molekylet; dets Formel viser, at Kulstofatomet er firegyldigt. Metan er en farveløs Luftart, som brænder med en ikke lysende Flamme, og som blandet med Luft eller Ilt exploderer med betydelig Voldsomhed: CH4 + 2 O2 = CO2 + 2H2O. Metan findes i Belysningsgas; det udgør Hovedbestand- delen af den brændbare Luftart, som foraarsager Explosioner i Kulminerne (Grubegas), og af den brændbare Luftart, som forskellige Steder strømmer op af Jorden og .anvendes som Belysningsgas (Naturgas); det udvikles, naar Plante- og Dyrerester forraadner uden Luftens Adgang (Sumpgas). Acetylen, C2H2, er ligeledes en Luftart. Det fremstilles ved Indvirkning af Vand paa Kalcium karbid: CaC2 + 2 H2O = Ca(OH)3 + C2H2; Reaktionen forløber livlig og under betydelig Varmeudvikling, og det udviklede Acetylen besidder paa Grund af Urenheder, der stammer fra Karbidet, en karakteristisk, ubehagelig Lugt. Acetylen er en endoterm Forbindelse, d. v. s. der forbruges Varme, naar det dannes af Kul og Brint, og der udvikles Varme, naar det spaltes i sine Bestanddele. Det kan explodere uden at være blandet med Ilt, idet det spaltes til Kulstof og Brint; men det er dog kun sammenpresset Acetylen, der kan explodere paa denne Vis. Naar Acetylen er blandet med Ilt, exploderer det ved Antændelse med yderste Voldsomhed, idet Varmeudviklingen ved dets Forbrænding paa Grund af dets