Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Frit Kulstof. Kulbrinter.
133
Hjørnerne af et regulært Tetraeder sidder omkring Midtpunktet af Tetraedret.
Man maa derfor enten antage, at hvert enkelt af Diamantens Atomer udgør
et Molekyle for sig, eller at hele Diamantkrystallen er et eneste Molekyle.
Den sidste Hypotese passer bedst med, at Molekylet skal være stort, og den
kan forklare Diamantens Haardhed som en Følge af Styrken af de Kræfter,
der holder Atomerne sammen i et Molekyle ; da Kulstofatomet besidder fire
Valenser, og der i Diamanten ligger netop fire Kulstofatomer som Naboer til
hvert Kulstofatom, passer det ogsaa godt med Valenshypotesen at antage, at
Kulstofatomerne i Diamant er sammenknyttede med kemiske Valenskræfter.
Kemiske Egenskaber. Kulstof er ved alm. Temp.
i kemisk Henseende et meget uvirksomt Stof; Syrer og Baser
paavirker det saaledes ikke. Kun visse Iltningsmidler er i Stand
til at paavirke det; saaledes kan man ilte Grafit og navnlig
amorft Kulstof »ad vaad Vej« med Klorsyre (Kaliumklorat +
Salpetersyre) og Kromsyre (Kaliumdikromat + Svovlsyre).
Ved højere Temperatur bliver Kulstof mere aktivt. Saaledes
antændes amorft Kulstof i Luft ved 400—500° og Grafit og
Diamant ved ca. 800—1000°. Kulstoffets Affinitet til Ilt er
meget stor, og Kulstof er det sædvanlig anvendte Reduktions-
middel ved Fremstilling af Metaller. Dets Passivitet overfor
Ilt ved alm. Temp. skyldes ikke manglende Affinitet, men kun
for lille Reaktionshastighed.
Af Metallerne har Magnium større Affinitet til Ilt end Kulstof; det kan
derfor brænde i Kuldioxyd, idet det tager dettes Ilt og udskiller Kulstof.
Overfor andre Grundstoffer end Ilt besidder Kulstof
gennemgaaende kun ringe Affinitet; dog danner det med mange
Metaller ved Ophedning Karbider (f. Ex. Kalciumkarbid, CaC2,
og Jernkarbid, Fe3C); med Brint og Kvælstof forbinder det sig
ved Ophedning til høje Temperaturer, men kun i ganske ringe
Grad; derimod er Affiniteten til Svovl større, men Dannelsen
af Svovlkulstof ved Ophedning af Kul med Svovl er dog langt-
fra fuldstændig.
Kulbrinter.
Kulstof danner med Brint et overmande stort Antal For-
bindelser, og endnu større er det Antal kemiske Forbindelser,
der kan afledes af Kulbrinter ved delvis Ombytning af Brinten
med Ilt, Kvælstof eller andre Grundstoffer. Da mange
af disse Forbindelser vindes af Planter og Dyr, har man givet
dem alle Navnet organiske Forbindelser, og de beskrives