Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Frit Kulstof. Kulbrinter. 133 Hjørnerne af et regulært Tetraeder sidder omkring Midtpunktet af Tetraedret. Man maa derfor enten antage, at hvert enkelt af Diamantens Atomer udgør et Molekyle for sig, eller at hele Diamantkrystallen er et eneste Molekyle. Den sidste Hypotese passer bedst med, at Molekylet skal være stort, og den kan forklare Diamantens Haardhed som en Følge af Styrken af de Kræfter, der holder Atomerne sammen i et Molekyle ; da Kulstofatomet besidder fire Valenser, og der i Diamanten ligger netop fire Kulstofatomer som Naboer til hvert Kulstofatom, passer det ogsaa godt med Valenshypotesen at antage, at Kulstofatomerne i Diamant er sammenknyttede med kemiske Valenskræfter. Kemiske Egenskaber. Kulstof er ved alm. Temp. i kemisk Henseende et meget uvirksomt Stof; Syrer og Baser paavirker det saaledes ikke. Kun visse Iltningsmidler er i Stand til at paavirke det; saaledes kan man ilte Grafit og navnlig amorft Kulstof »ad vaad Vej« med Klorsyre (Kaliumklorat + Salpetersyre) og Kromsyre (Kaliumdikromat + Svovlsyre). Ved højere Temperatur bliver Kulstof mere aktivt. Saaledes antændes amorft Kulstof i Luft ved 400—500° og Grafit og Diamant ved ca. 800—1000°. Kulstoffets Affinitet til Ilt er meget stor, og Kulstof er det sædvanlig anvendte Reduktions- middel ved Fremstilling af Metaller. Dets Passivitet overfor Ilt ved alm. Temp. skyldes ikke manglende Affinitet, men kun for lille Reaktionshastighed. Af Metallerne har Magnium større Affinitet til Ilt end Kulstof; det kan derfor brænde i Kuldioxyd, idet det tager dettes Ilt og udskiller Kulstof. Overfor andre Grundstoffer end Ilt besidder Kulstof gennemgaaende kun ringe Affinitet; dog danner det med mange Metaller ved Ophedning Karbider (f. Ex. Kalciumkarbid, CaC2, og Jernkarbid, Fe3C); med Brint og Kvælstof forbinder det sig ved Ophedning til høje Temperaturer, men kun i ganske ringe Grad; derimod er Affiniteten til Svovl større, men Dannelsen af Svovlkulstof ved Ophedning af Kul med Svovl er dog langt- fra fuldstændig. Kulbrinter. Kulstof danner med Brint et overmande stort Antal For- bindelser, og endnu større er det Antal kemiske Forbindelser, der kan afledes af Kulbrinter ved delvis Ombytning af Brinten med Ilt, Kvælstof eller andre Grundstoffer. Da mange af disse Forbindelser vindes af Planter og Dyr, har man givet dem alle Navnet organiske Forbindelser, og de beskrives