Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
Kulilte. Myresyre. 141 H2CO2 = h2o + co, er nok reversibel, men ved alm. Temp. er den ikke bevægelig, og derfor opfører Kulilte sig ved alm. Temp. ikke som el Syre- anhydrid. Først henimod 200" begynder det at virke som et Syreanhydrid, hvad Reaktionen med Natriumhydroxyd viser. Myresyre, H2COo, er en farveløs, i Vand opløselig Væd- ske med omtrent samme Kogepunkt som Vand (Kgp. 101°). Naar den trænger gennem Overhuden, frembringer den en smertefuld Betændelse. Det giftige Stof, hvormed Myg, Brændenælder og mange Myrer frembringer deres ubehagelige Virkninger, er rimeligvis Myresyre. Man kan frembringe kun- stige Myggestik ved at indsprøjte et Spor af Myresyre under Huden Trods sine to Brintatomer er Myresyre kun en enbasisk Syre, idet det ene Brintatom hører til Syreresten og ikke kan ombyttes med Metal. Det sure Brintatom er antagelig knyttet til Ilt, medens det andet er direkte knyttet til Kulstof. De føl- gende • Strukturformler viser, hvorledes man antager, at Ato- merne er kædede sammen i Myresyre og i Kulsyre: H-°> C = O H l o H—O H—O Myresyre. Kulsyre. C = O I Myresyre er Kulstofatomet altsaa firegyldigt, medens det i Kulilte kun er togyldigt; Kulstoffet har i disse to Forbindel- ser vel samme Iltningsgrad, men ikke samme Valens. Myresyren fremstilles teknisk, ved at man leder Generatorgas, der hovedsagelig bestaar af Kulilte og Kvælstof, hen over opvarmet Natriumhydroxyd; herved dannes Natrium- formiat; af dette frigøres Myresyren ved Behandling med en stærkere Syre, f. Ex. Svovlsyre, og vindes ved Afdestillation. Den kemiske Proces. IV. Termokemi. Anvendelse af Loven om Energiens Bestaaen. En kemisk Proces plejer at være ledsaget af Afgivelse eller Optagelse af en vis Varmemængde (en Varmetoning). Hvis Processen afgiver Varme, siges Varmeton ingen at være positiv og Processen at