Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Flydende Brændsel.
157
dannelse og Luftoverskud, foretrækker man det sidste som det
mindst skadelige og brænder med et Overskud af Luft (oftest
med henimod det dobbelte af den teoretisk nødvendige Luft).
Vore Kakkelovne bør være saaledes konstruerede, at de med
det højst mulige Brændselslag normalt endnu ikke giver Kul-
iltedanmelse, men i saa Fald kan det ikke undgaas, at de med
lavt Brændselslag brænder med stort Overskud af Luft. Den
for Kuliltedannelsen gunstigste Situation fremkommer, naar
man efter Paafyring ved at aabne for Luftventilen faar Brænd-
selsmassen i fuld Glød og derpaa skruer Luftventilen til igen;
den ringe Lufttilførsel, det høje Brændselslag og den høje
Temperatur vil da begunstige Kuliltedannelsen, og indtil
Brændselets Temperatur igen er sunket, vil det næppe være
mulig at undgaa at faa en betydelig Kuliltedannelse. Særlig
uheldigt, ja farligt er det at formindske Trækken i den stærkt
brændende Kakkelovn ved at tillukke et Spjæld foroven; thi
da vil den dannede Kulilte søge ud af Kakkelovnen gennem
dens Utætheder og give Anledning til Kulosforgiftning.
Ved en god Fyring udgør Skorstenstabet 20 — 30 pCt. af Brændværdien,
men ved daarlig Fyring kan Tabet stige til 50 pCt. og højere. Fyringen
kontrolleres lettest ved Bestemmelser af Kuldioxyd og Kulilte i Røgen; der
skal være mindst 8 pCt. Kuldioxyd og ingen Kulilte.
Flydende Brændsel.
Mangfoldige Steder paa Jordens Overflade, f. Ex. i Penn-
sylvanien og i Kaukasus, findes Oliedistrikter, hvor man ved
Boring ned i Jorden kan udvinde en uren, flydende Blanding
af Kulbrinter, den saakaldte J o r d o 1 i e eller Nafta.
Man ved endnu ikke med Sikkerhed, hvorledes Jordolien er opstaaet,
men sandsynligvis stammer den fra mægtige Aflejringer af fedtholdige, for-
historiske Dyr og Planter, hvis Fedtstof i Tidernes Løb er blevet om-
dannet til Jordolie, medens de øvrige mindre bestandige organiske Stoffer er
forsvundne.
Jordolien kan benyttes umiddelbart som flydende Brænd-
sel, f. Ex. under Dampkedler, men sædvanlig skiller man den
ved Destillation i Kulbrinteblandinger af forskellig Flygtighed,
af hvilke de vigtigste er Benzin (Kgp. 70°—120°) og Pe-
troleum (Kgp. 150°—300°). Resten fra Destillationen af
Jordolie, som koger højere end 300°, bruges enten som flydende