Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
Flydende Brændsel. 157 dannelse og Luftoverskud, foretrækker man det sidste som det mindst skadelige og brænder med et Overskud af Luft (oftest med henimod det dobbelte af den teoretisk nødvendige Luft). Vore Kakkelovne bør være saaledes konstruerede, at de med det højst mulige Brændselslag normalt endnu ikke giver Kul- iltedanmelse, men i saa Fald kan det ikke undgaas, at de med lavt Brændselslag brænder med stort Overskud af Luft. Den for Kuliltedannelsen gunstigste Situation fremkommer, naar man efter Paafyring ved at aabne for Luftventilen faar Brænd- selsmassen i fuld Glød og derpaa skruer Luftventilen til igen; den ringe Lufttilførsel, det høje Brændselslag og den høje Temperatur vil da begunstige Kuliltedannelsen, og indtil Brændselets Temperatur igen er sunket, vil det næppe være mulig at undgaa at faa en betydelig Kuliltedannelse. Særlig uheldigt, ja farligt er det at formindske Trækken i den stærkt brændende Kakkelovn ved at tillukke et Spjæld foroven; thi da vil den dannede Kulilte søge ud af Kakkelovnen gennem dens Utætheder og give Anledning til Kulosforgiftning. Ved en god Fyring udgør Skorstenstabet 20 — 30 pCt. af Brændværdien, men ved daarlig Fyring kan Tabet stige til 50 pCt. og højere. Fyringen kontrolleres lettest ved Bestemmelser af Kuldioxyd og Kulilte i Røgen; der skal være mindst 8 pCt. Kuldioxyd og ingen Kulilte. Flydende Brændsel. Mangfoldige Steder paa Jordens Overflade, f. Ex. i Penn- sylvanien og i Kaukasus, findes Oliedistrikter, hvor man ved Boring ned i Jorden kan udvinde en uren, flydende Blanding af Kulbrinter, den saakaldte J o r d o 1 i e eller Nafta. Man ved endnu ikke med Sikkerhed, hvorledes Jordolien er opstaaet, men sandsynligvis stammer den fra mægtige Aflejringer af fedtholdige, for- historiske Dyr og Planter, hvis Fedtstof i Tidernes Løb er blevet om- dannet til Jordolie, medens de øvrige mindre bestandige organiske Stoffer er forsvundne. Jordolien kan benyttes umiddelbart som flydende Brænd- sel, f. Ex. under Dampkedler, men sædvanlig skiller man den ved Destillation i Kulbrinteblandinger af forskellig Flygtighed, af hvilke de vigtigste er Benzin (Kgp. 70°—120°) og Pe- troleum (Kgp. 150°—300°). Resten fra Destillationen af Jordolie, som koger højere end 300°, bruges enten som flydende