Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Grundstofbegrebets Udvikling. 5 ufuldstændige Iagttagelser over Stoffernes Sammensætning, og ikke forstod ved Forsøg at fuldstændiggøre disse, var den Række af Elementer, som man opstillede, ganske misvisende. I over tusind Aar regnede man hovedsagelig med de fire aristoteliske Elementer: Ild, Luft, Vand og Jord. Middelalderens Guldmagere gik over til for Metallernes Vedkommende at regne med Ele- menterne Kviksølv, Svovl og Salt; men dette var ikke noget stort Fremskridt. Først i det 17. og navnlig det 18. Aarhun- drede blev Hovedparten af de Undersøgelser udførte, som i Slut- ningen af det 18. Aarhundrede satte Lavoisier i Stand til at opstille en Grundstoftavle, som i det væsentlige stemmer over- ens med vor nuværende. Det er fra den Tid, Kemiens Udvikling har taget Fart. Paa Lavoisiers Tid findes de lette Metaller endnu ikke i Grundstoftabellerne, men i Stedet derfor optræder Alkalierne og en Række Jordarter. Først efter Lavoisiers Død er det paa- vist, at disse Stoffer ikke er Grundstoffer, men Forbindelser af de indtil da ukendte lette Metaller med Ilt. Alkalierne. Kali, bestaaende af Kalium og Ilt Natron, — - Natrium og Ilt Jordarterne. Magnesia, bestaaende af Magnium og Ilt Kalk, — - Kalcium og Ilt Lerjord, — - Aluminium og Ilt. For at forstaa, hvorledes Aristoteles kunde nøjes med sine faa Elementer, og Guldmagerne kunde tro, at alle Metaller var opbyggede af de samme tre Elementer, maa man vide, at det tidligere sædvanlig antoges, at to Stoffer, der lignede hinanden i Egenskaber, skyldte dette en fælles Bestanddel, som i udpræget Grad besad disse Egenskaber. Saaledes forholder det sig virke- lig ofte, — man behøver blot at tænke paa Stoffer som Regnvand, Kildevand, Havvand, hvis fælles Egenskaber skyldes, at de alle indeholder Vand som Hovedbestanddel, — men det er rigtignok langtfra altid Tilfældet, og saalænge man ikke ved direkte For-