Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
162 Metalloiderne. flammen en højere Temperatur end den lysende Flamme. I Laboratorielampor og i Kogegasapparater benytter man sæd- vanlig de ikke lysende Bunsenflammer for at tindgaa Soddan- nelse og faa Varmen mere koncentreret. Laboratoriets Bunsenlamper bestaar af et Fodstykke, forsynet med et snævert Udstrømningsrør for Gassen; ovenover Udstrømningsrøret er anbragt en Skorsten, for- synet med Lufthuller forneden, gennem hvilke der tilføres Gassen Luft, inden den brænder ovenfor Skorstenen (se Figur 9). I Bunsenflam- men kan man skelne mellem en indre Kegle og et ydre Slør. Inden i den indre Kegle findes en uforbrændt Blanding af Gas og Luft; paa den indre Kegles Grænseflade brænder Gassen saa vidt, som den gennem Skorstenens Lufthul- ler tilblandede Luft slaar til (1. Forbrænding), og der dannes en glødende iltfri Luftblanding, som er rig paa Kulilte og Brint; denne brænd- bare Blanding strømmer videre gennem det ydre Flammeslør og brænder i Yderkanten af Sløret, hvor den kommer i Berøring med den atmosfæ- riske Luft, fuldstændig til' Vand og Kuldioxyd (2. Forbrænding). En Bunsenflamme kan slaa ned, navnlig naar man tilblander for megen Luft til Gassen. At Flam- men er slaaet ned, vil sige, at den første Forbræn- ding finder Sted nede i Skorstenen, hvor Gassen strømmer ud af det snævre Rør. Dette Fænomen indtræder, naar den Hastighed, hvormed Blandingen af Gas og Luft strømmer op gennem Skorstenen, er mindre end den Hastig- hed, hvormed Forbrændingen fra et brændende Sted udbreder sig videre i Blandingen. Jo mere Luft, man har tilblandet, desto hurtigere forplanter Forbrændingen sig i Blandingen, og desto lettere slaar Flammen tilbage. Gasglødenettet. Til Belysning er det uøkonomisk at nøjes med det Lys, som udsendes fra en almindelig lysende Gasflamme, og som skyldes de i denne udskilte faste Kulstof- partikler; det er bedre at aflyse Flammen helt ved Lufttilførsel °g benytte den udviklede Varme til at bringe et Net af Torium- ilte med lidt Ceriumilte (1 pCt.) i Glød; thi et Net af denne Sammensætning har vist sig at udsende særlig meget Lys ved Anbringelse i en Bunsenflamme. Gasglødenet fremstilles ved, at man væder et strikket Væv af Ramie med en Opløsning af Torium- og Ceriumnitrat i det rette Forhold og derpaa