Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
Metalloiderne.
flammen en højere Temperatur end den lysende Flamme. I
Laboratorielampor og i Kogegasapparater benytter man sæd-
vanlig de ikke lysende Bunsenflammer for at tindgaa Soddan-
nelse og faa Varmen mere koncentreret.
Laboratoriets Bunsenlamper bestaar af et Fodstykke, forsynet med et
snævert Udstrømningsrør for Gassen; ovenover
Udstrømningsrøret er anbragt en Skorsten, for-
synet med Lufthuller forneden, gennem hvilke
der tilføres Gassen Luft, inden den brænder
ovenfor Skorstenen (se Figur 9). I Bunsenflam-
men kan man skelne mellem en indre Kegle og
et ydre Slør. Inden i den indre Kegle findes
en uforbrændt Blanding af Gas og Luft; paa
den indre Kegles Grænseflade brænder Gassen
saa vidt, som den gennem Skorstenens Lufthul-
ler tilblandede Luft slaar til (1. Forbrænding),
og der dannes en glødende iltfri Luftblanding,
som er rig paa Kulilte og Brint; denne brænd-
bare Blanding strømmer videre gennem det ydre
Flammeslør og brænder i Yderkanten af Sløret,
hvor den kommer i Berøring med den atmosfæ-
riske Luft, fuldstændig til' Vand og Kuldioxyd
(2. Forbrænding).
En Bunsenflamme kan slaa ned, navnlig naar
man tilblander for megen Luft til Gassen. At Flam-
men er slaaet ned, vil sige, at den første Forbræn-
ding finder Sted nede i Skorstenen, hvor Gassen strømmer ud af det snævre
Rør. Dette Fænomen indtræder, naar den Hastighed, hvormed Blandingen
af Gas og Luft strømmer op gennem Skorstenen, er mindre end den Hastig-
hed, hvormed Forbrændingen fra et brændende Sted udbreder sig videre i
Blandingen. Jo mere Luft, man har tilblandet, desto hurtigere forplanter
Forbrændingen sig i Blandingen, og desto lettere slaar Flammen tilbage.
Gasglødenettet. Til Belysning er det uøkonomisk at
nøjes med det Lys, som udsendes fra en almindelig lysende
Gasflamme, og som skyldes de i denne udskilte faste Kulstof-
partikler; det er bedre at aflyse Flammen helt ved Lufttilførsel
°g benytte den udviklede Varme til at bringe et Net af Torium-
ilte med lidt Ceriumilte (1 pCt.) i Glød; thi et Net af denne
Sammensætning har vist sig at udsende særlig meget Lys ved
Anbringelse i en Bunsenflamme.
Gasglødenet fremstilles ved, at man væder et strikket Væv af Ramie
med en Opløsning af Torium- og Ceriumnitrat i det rette Forhold og derpaa