Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Silicium. 163 ved Glødning bortskaffer det organiske Stof og omdanner Nitraterne til Ilter. Da Nettet er meget skørt, overtrækker man det i Fabiikkerne med en let forbrændelig Lak. 1 denne Tilstand kan det taale Forsendelse, og naar det er bragt paa Plads, kan man med en Tændstik tænde Lakken og brænde den bort. Silicium. Si = 28,3. Silicium er næst Ilt det Grundstof, som forekommer i størst Mængde i Jordskorpen; det spiller i Mineralverdenen en lignende overvejende Rolle, som Kulstof spiller i Dyre- og Planteverdenen. Det forekommer aldrig frit, men træffes altid bundet til Ilt enten som Kiselsyreanhydrid, som Kiselsyre eller som Silikat. Frit Silicium. Silicium er i fri Tilstand et kulstof- lignende fast Stof. Det har stor Affinitet til Ilt og Fluor og danner med disse Grundstoffer vigtige Forbindelser, i hvilke det stedse er te-travalent. Det frie Silicium har hidtil ikke fun- det praktisk Anvendelse. Siliciumets iltholdige Forbindelser. Siliciumdioxyd (Kiselsyreanhydrid), SiO2, er et farveløst, tungtsmelteligt Stof, som forekommer meget udbredt i Naturen. Det træffes dels krystallinsk som K v arts og dels amorft, f. Ex. som F 1 i n t. Naar det optræder i store, klare Krystaller, kaldes det Bjærgkrystal. Kornene i det al- mindelige Sand og i Sandsten bestaar sædvanlig af Kvarts. Siliciumdioxyd er i alle sine Former et meget haardt Stof; derfor blev Flint i Stenalderen benyttet til Redskaber, og der- for anvendes i Nutiden Sandsten til Slibesten og Agat, en særlig Form af Stoflet, til Instrumentdele, som skal besidde stor Haardhed. 1 Naturen træffes Varieteter af Siliciumdioxyd, som paa Grund af Urenheder er smukt farvede; de anvendes til Nipsgenstande og Smykker. Kemiske Egenskaber. Siliciumdioxyd er en me- get bestandig Forbindelse, som kun kan reduceres ved Glød- ning med meget stærkt reducerende Stoffer. Kulstof virker først 11*