Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Kalciumionen. Kalciumilte. 195 ammoniakalsk. Kalciumoxalat er nemlig tungtopløse- lig! og besidder et meget lille Opløselighedsprodukt; en Opløs- ning kan derfor ikke samtidig indeholde Oxalationer og Kal- ciumioner i større Mængde. I saltsur Vædske kan man ikke udfælde Kalciumion med Ammoniumoxalat; thi da Oxalsyre er en svag Syre, forbinder de tilsatte Oxalationer sig med Væd- skens Brintioner til udissocieret Oxalsyre, og Kalciumoxalatets Opløselighedsprodukt overskrides derfor ikke, selv om der er en Del Kalciumioner til Stede (Kalciumoxalat er som Salt af en svag Syre langt lettere opløseligt i en stærk Syre end i Vand). Man kan derimod prøve for Kalcium i eddikesur Væd- ske, naar der ikke er frie stærke Syrer tilstede; thi Eddikesyre indeholder ikke Brintioner nok til at hindre Udfældningen af Kalciumoxalat. Kalciumilte, CaO, er et fast, hvidt Stof. Det fremstilles ved Glødning af Kalciumkarbonat, hvorved Kuldioxyd bortgaar, og Kalciumilte bliver tilbage, og det kaldes derfor sædvanlig for brændt Kalk. CaCO3 = CaO + CO2. Kalkbrænding foretages i Kalkbrænderierne, hvor man i store Ovne opheder Kalkstenen til Glødning ved Fyring med Kul. Naar man opheder Kalciumkarbonat i en lukket Beholder, vil det fra- spalte Kuldioxyd, indtil dettes Tryk har naaet en bestemt Størrelse, som kaldes Dissociationstrykket. Hvis Kuldioxydtrykket er større end Dissocia- tionstrykket, vil Processen forløbe i modsat Betning: Kuldioxydet vil for- binde sig med eventuelt tilstedeværende Kalciumilte til Kalciumkarbonat. Jo højere Temperaturen er, desto større vil Dissociationstrykket være. Ved 500° er Kalciumkarbonatets Dissociationstryk endnu meget lille; men ved 900° er det steget til en Atmosfære; denne Temperatur kan derfor opfattes som et Slags Kogepunkt for Kalkstenen, idet den Luftart, som den udvikler, her kan overvinde Atmosfærens Tryk; over denne Temperatur vil Kalk- brændingen forløbe hurtig til Ende. Brændt Kalk gaar i Handelen i store, porøse Stykker; Kalk- stenen bevarer nemlig ved Brændingen sin ydre Form, uagtet den mister 44 pCt. af sin Vægt; den tilsuger Atmosfærens Vand- damp og Kuldioxyd og falder derved hen til et Pulver af Kal- ciumhydroxyd og Kalciumkarbonat. Naar den overhældes med Vand, opsuger den først Vandet i sine Porer, og derpaa omdan- 13*