Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

214 Atomernes Bygning. Klorid GeCl(, som kogte ved 86°. Mendelejefl's Forudsigelser blev altsaa paa den mest glimrende Maade bekræftede. Helt uden Uregelmæssigheder er det periodiske System ikke; for Systemets Skyld er man nødt til at sætte Argon med Atomvægten 39,88 foran Kalium med Atomvægten 39,10, og paa tilsvarende Vis maa man bytte om paa Kobolt og Nikkel og paa Jod og Tellur. At saadanne mindre Uregelmæssigheder optræ- der enkelte Steder, bør ikke undre; thi Atomvægtdifferenserne mellem de paa hinanden følgende Grundstoffer er langtfra kon- stant; den svinger mellem nul og syv, og det er derfor ikke saa mærkeligt, at Differensen paa enkelte Steder endog kan blive en Smule negativ. Atomernes Bygning. De fleste Atomtal ligger i Nærheden af hele Tal. Derfor fremsatte Prout i Begyndelsen af forrige Aarhundrede (1815) den Hypotese, at alle Atomerne var opbyggede af Brintatomer som Urstof. Da det imidlertid efterhaanden viste sig, at Atomtallene ikke var nøjagtige Multipla af Brintens Atomvægt, kunde Proufs Hypotese ikke vinde Terræn. Opstillingen af det periodiske System i Midten af forrige Aarhundrede førte atter Tanken hen paa, at Atomerne maatte være sammensatte Systemer; men det er først i det tyvende Aarhundrede, at det gennem Undersøgelser over de radioaktive Stoffer er lykkedes Videnskaben at danne sig et Billede, omend kun ufuldkomment, af Atomernes Bygning. En væsentlig Bestanddel af Atomerne er de saakaldte Elektroner. Det er ganske smaa, negativt elektriske Partikler, henved totusinde Gange lettere end et Brintatom; den negative Elektricitet kendes kun i Form af Elektroner, og disse er derfor rimeligvis en Slags Elektricitetsatomer. Hvert Grundstofatom bestaar af en lille, tung Kærne, omgivet af et stort, let Elektronsystem. Kær- nen er ca. 10—12 Cm i Diameter; den er positiv elektrisk ladet, og i den er Atomets Hovedmasse samlet. Elektronerne kredser om Kærnen, idet de holdes i deres Bane ved den elektriske Kraft, hvormed de tiltrækkes af den posi- tiv elektriske Kærne. De yderste Elektronbaners Diameter giver os selve Atomets Diameter (ca. 10—8 cm). Et Atom minder meget om Solsystemet. Kærnen svarer til Solen, og Elektronerne svarer til Planeterne; Størrelses- forholdet mellem hele Atomet, Kærnen og en enkelt Elektron er omtrent som mellem hele Solsystemet, Solen og en enkelt Planet. Det Antal Elektroner, som kredser om Kærnen i et elektrisk neutralt Atom, er bestemt ved Kærnens Ladning; thi Elektronernes samlede negative Ladning maa være lig Kærnens positive Ladning. Hvis Atomet afgiver en af sine Elektroner, bliver det til en monovalent positiv Ion, hvis det afgiver to