Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

lonogene og komplexe Forbindelser. 215 Elektroner, bliver det til en divalent positiv Ion, o. s. fr.; hvis omvendt Atomet optager overskydende Elektroner, bliver det til en negativ Ion. I de forskellige Grundstoffer er Kærnens Ladning forskellig. Den voxer med Atomvægten, og det har vist sig, at dens Størrelse nøjagtig angives ved Grundstoffets Nummer i det periodiske System. Da Antallet af Elektroner i et neutralt Atom er lig Antallet af positive Ladninger paa Kærnen, faar man med det samme Tal angivet Antallet af Elektroner i Grundstoffets Elektronsystem: Brint har en Elektron, Helium har to, Litium har tre, Guld har 79 Elektroner. Elektronerne er ordnede i Ringe; det er navnlig Antallet af Elektroner i den yderste Ring, der bestemmer Atomets kemiske Egenskaber og dets Valens. For hver Gang man gaar et Nummer op i det periodiske System, forøges Antallet af Elektroner i den yderste Ring med en, lige indtil der er kommen otte Elektroner i Ringen; derefter paabegyndes Dannelsen af en ny ydre Ring. Herved fremkommer med periodiske Mellemrum Atomer med samme Antal Elektroner i den yderste Ring; de ligner hverandre i ke- miske Egenskaber og Valens, og man har heri en Forklaring paa det periodiske Systems Existens. Den store Forskel mellem kemiske Processer og radioaktive Omdan neiser beror derpaa, at ved de kemiske Processer ændres Kærnerne ikke, men ved de radioaktive Omdannelser gaar Kærnerne itu. Vore almindelige Grundstoffers Bestandighed beror ikke paa deres Elektronsystems Stabilitet, men paa deres Kærners Holdbarhed. Ved de radioaktive Omdannelser udslynges Heliumkærner og Elektroner; heraf fremgaar, at Atomernes Kærner maa indeholde Heliumkærner og Elek- troner; der indgaar dog vistnok ogsaa andre Bestanddele, f. Ex. Brintkærner, i dem. lonogene og komplexe Forbindelser. De lette Metallers Forbindelser fraspalter i vandig Opløs- ning (paa ganske enkelte Undtagelser nær) Metallet som fri Ion; Metallet i dem er ionogent bundet, og Forbindelserne er ionogene. I Modsætning hertil danner de tunge Metaller hyppig For- bindelser, i hvilke Metallet ved Opløsning ikke fraspaltes som fri Ion, men vedbliver at være bundet til andre Atomer eller Atomgrupper. Saaledes er det tidligere omtalt, at Jernet i Ka- liumferrocyanid ikke er ioniseret; denne Forbindelse spaltes i Joner efter følgende Ligning: K4-Fe(CN)6 — 4K+ + Fe(CN)c--------, og indeholder altsaa Jernet som Ferrocyanidion; i de dybblaa