Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

258 De tunge Metaller. i koldt Vand. Kulstofrigt Staal, som kan hærdes, kaldes for haardt Staal, medens kulstoffattigt Staal, som ikke kan hærdes, kaldes for blødt Staal. Paa lignende Maade skel- nes mellem hærdeligt Svejsemetal, der kaldes Svejsestaal, og ikke hærdeligt Svejsemetal, der kaldes S vej sejern. Oversigt over smedelige Jernsorter. kulstoffattigt, ikke hærdeligt kulstofrigt, hærdeligt fremstillet flydende : fremstillet dejgformigt: l)lødt Staal Svejsejern Haardt Staal Svejsestaal De ovennævnte Betegnelser for smedelige Jernsorter bru- ges af Ingeniører. Smede bruger Betegnelser, der afviger en Del fra disse. De kalder alt smedeligt Jern, som kan hærdes, for Staal og alt smedeligt Jern, som ikke kan hærdes, for Smede j e r n. Smedejernet kan igen enten være Flusjern, som er fremstillet i flydende Tilstand, eller Svejsejern, som sædvanlig faas fra Sverrig og gaar i Handelen under Navn af svensk Jern. Det smedelige Jerns Anvendelse. Blødt Staal anvendes til Jernbjælker til Bygningsbrug, til Jernplader til Kedler og Skibe, til Skinner, til Jerntraad og som Baandjern og Stangjern. Haardt Staal anvendes til Kanoner og Panser- plader, til Værktøj og Redskaber, f. Ex. Saxe, Knive, Spader, Plovjern, osv. Svejsejern anvendes en Del til Smedearbejde, da del let lader sig sammensvejse. Svejsestaal benyttes til Frem- stilling af Værktøj. Efter den anvendte Fremstillingsmaade giver man Staalet forskellige Navne, f. Fix. Bessemerstaal, Thomasstaal og Martinstaal. Bessemerstaal fremstilles, ved at man blæser Luft op gennem det smeltede Raajern. Raajernet, som bruges hertil, skal være kulstofrigt og siliciumrigt, men fosforfattigt. Ved Kulstoffets og navnlig ved Siliciummets Forbrænding udvikles saa meget Varme, at Temperaturen stiger flere Hun- drede Grader, og derfor vedbliver Jernet at holde sig smeltet, selv om dets Smeltepunkt stiger, efterhaanden som Urenhederne brænder bort. Jernet skal være fosforfattigt, da man ikke kan brænde Fosforet fuldstændig bort uden samtidig at ilte meget af Jernet. Man arbejder sædvanlig med Portioner paa ca. 15 Tons Raajern; en saadan Portion omdannes i Løbet af 20 å 30 Minutter til Bessemerstaal. Thomasstaal fremstilles paa lignende Maade, kun giver man et Til- slag af Kalk. Derved opnaas, at ogsaa Fosfor forslagges fuldstændig ; til Frem-