Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Hærdning og Anløbning. 259 stilling af Thomasstaal kan derfor anvendes saadan fosforrigt Raajærn, som ikke kan behandles efter den oprindelige Bessemerproces. Den kalcium- fosfatholdige Slagge, som vindes ved Thomasprocessen, anvendes i finmalet Tilstand som Fosfatgødning (T horn asfosfat). Martinstaal fremstilles ved Sammensmeltning af Raajern med Affald af smedeligt Jern i en Siemens-Martin-Ovn. En saadan Ovn udmærker sig ved at give en særlig høj Temperatur, saa at man i den kan smelte smedeligt Jern. Denne høje Temperatur opnaar man ved Fyring med Generatorgas og ved Udnyttelse af Røgens Varmeindhold til Forvarmning af Forbrændings- luften (Rej>enerativfyring). Naar man sørger for en iltende Flamme inde i Ovnen ved at tillede rigelig Luft, iltes efterhaanden Raajernets Urenheder og forflygtiges eller forslagges. Martinprocessens Betydning liggei- for en stor Del deri, at den tillader at nyttiggøre Affald af smedeligt Jern. Det eneste Staalværk her i Landet (Burmeister ogWains; arbejder efter Martinprocessen. Digelstaal fremstilles ved Omsmeltning af andre Staalsorter i mindre Digler. Det er meget homogent og kan fremstilles med meget konstant Sam- mensætning. Det benyttes til finere Værktøj. Specialstaal er Staal, som ved Tilsætning af forskellige Bestanddele har faaet særlig værdifulde Egenskaber. Ved Tilsætning af Nikkel faas det sejge Nikkelstaal, som benyttes til Panserplader og Kanoner. Ved Tilsætning af Wolfram og lidt Krom faas det saakaldte Hurtigdrejestaal, som bevarer sin store Haardhed selv ved Ophedning til Glødhede. Hærdning og Anløbning. Det haarde Staals Anvende- lighed til Fremstilling af Værktøj beror paa, at man kan til- danne det, medens det er blødt, og derpaa ved Hærdning med paafølgende Anløbning give det en til Formaalet passende Haardhed. Den ved Neddypning i koldt Vand hærdede Gen- stand er til de fleste Anvendelser for haard og skør, men ved at ophede den nogle Hundrede Grader kan man berøve den en Del af dens Haardhed og Skørhed, desto mere jo stærkere man opheder den. Smedene bedømmer Temperaturen efter den Anløbsfarve, som Jernet antager paa et blankpudset Sted’ og kalder derfor Processen for Anløbning. Anløbsfarven skyldes Dannelsen af en tynd Iltehinde. Barberknive anløbes til lysegul Farve (225°), ^Lommeknive til mørkegul Farve (245°), Saxe til .brun Farve (260°), Bordknive til purpur Farve (270°), Urfjedre til blaa Farve (290°) og Savklinger til mørkeblaa Farve (320°). Hærdningens Teori. Kulstoffet kan i Jern være bundet paa forskellige Maader. Det kan for det første findes udskilt som Grafitkrystaller eller som amorft Kulstof; Støbejernets graa Farve skyldes dets Grafitindhold. Dernæst 17*