Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

30 Atomteori. Det ligger derfor nær at antage, at et Brintatom vejer 1,01, og at der i de Molekyler, som indeholder 1,01 Dele Brint findes 1 Brintatom, hvorimod der i de Molekyler, der indeholder n Gange saa meget Brint, findes n Brintatomer. Det er ikke utænke- ligt, at Brintens Atomvægt kunde være mindre end 1,01, f. Ex. være lig Halvdelen deraf, men det er i højeste Grad usandsynligt, thi i saa Fald skulde alle Brintforbindelserne indeholde et lige Antal Brintatomer i Molekylet. Ved lignende Ræsonnementer finder man af Tabellens Tal, at Iltens Atomvægt maa være 16,00, Klorets 35,46 og Kulstoffets 12,00. Vægtenheden for disse Atom- tal er naturligvis den samme som for Molekylvægtangivelserne, altsaa 1/82 af Iltens Molekylvægt. Ved at sætte Iltens Molekyl- vægt lig med 32, opnaar man, at Atomtallet for Brint, der er det letteste af alle Atomer, kommer til at ligge i Nærheden af 1. Atomtegn. Som Betegnelse for de forskellige Grundstoffers Atomer bruger man Begyndelsesbogstavet af Grundstoffets la- tinske Navn, idet man for de Grundstoffers Vedkommende, som derved vilde faa samme Bogstav, tilføjer et af de følgende smaa Bogstaver. Bag i Bogen findes en fuldstændig alfabetisk Forteg- nelse over Atomtallene og Atomtegnene for alle kendte Grund- stoffer. Her skal blot nævnes nogle enkelte Tegn og afrundede Atomtal. Brint H 1,0. Magnium Mg •■= 24. Ilt O = 16. Kalcium Ca = 40. Kvælstof N = 14. Aluminium Al = 27. Klor Cl = Zink Zn — 65. Svovl S 32. Jern Fe = 56. Fosfor P = 31. Bly Pb = 207. Kulstof C = 12. Kobbei- Cu = 64. Silicium Si — 28. Kviksølv Hg = 201. Natrium Na = 23. Sølv Ag = 108. Kalium K = 39. Guld Au = 197. Kemiske Formler. Med disse Tegn kan man let angive de forskellige Molekylers atomistiske Sammensætning. Vandets Molekyle, der indeholder to Brintatomer og et Iltatom, skrives ILO, Benzolets Molekyle, der indeholder sex Kulstofatomer og