Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Molekylvægtbestemmelse af opløste Stoffer. 31 sex Brintatomer, skrives C6H0 o. s. fr. Disse Betegnelser kalder man for Stollernes kemiske Formler. Det bør særlig bemærkes, at Tabellen paa Side 29 viser, at Brintens, Iltens og Klorets Molekyler indeholder to Atomer og skal skrives H2, O2 og CL; ogsaa Kvælstoffiets Molekyle er to- atomigt, N2. Man maa dog ikke af disse Angivelser lade sig for- lede til at generalisere, at alle Grundstoffer er opbyggede af toatomige Molekyler. Molekylvægtbestemmelse af opløste Stoffer. Halvgennemtrængelige Hinder. Gennem et Stykke Fil- trerpapir kan baade Vand og opløste Stoffer passere, og kun fremmede Stoffer, som er mekanisk iblandede, holdes tilbage. Man kender dog ogsaa Hinder eller Membraner, som vel lader Vandet passere, men som ikke tillader opløste Stoffer at pas- sere. Planternes Cellevægge og dyriske Hinder er i denne For- stand halvgennemtrængelige for adskillige opløste Stoller; saa- ledes kan Vand udmærket godt diffundere gennem dem, men Æggehvidestof kan ikke passere gennem dem. Hvis man fyl- der et Stykke Tarm med Æggehvideopløsning, binder det til °8 lægger det ned i Vand, saa vil Vandet trænge ind i Tar- men og udspile den, men man vil ikke kunne paavise Ægge- hvide i Vandet udenfor Tarmhinden, selv efter længere Tids horløb. Man kan forestille sig denne Halvgennemtrængelighed fremkommen ved, at Hinden vel indeholder Porer, men disse er saa smaa, at kun de smaa Vandmolekyler kan passere igen- nem, medens de store Molekyler af det opløste Stof holdes tilbage. De fleste halvgennemtrængelige Hinder er kun uigennem- trængelige for en bestemt Gruppe af opløste Stoffer,- som ud- mærker sig ved at krystallisere daarligt eller slet ikke, de saa- kaldte Kolloider, medens krystalliserende Stoffer som Salte og Sukker sædvanlig let vil passere igennem. En halvgennem- trængelig Væg, som holder Sukker og mange Salte fuldstæn- dig tilbage, kan dog fremstilles ved at anbringe en Opløsning af Kobbersulfat ovenpaa en Opløsning af Kaliumf er roeg anid; paa Grænsefladen mellem disse Opløsninger udfældes et brunrødt