Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

38 Atomteori. atomer, hvormed Syreresten er forbundet i Syren. Af Syrernes kemiske Formler følger, at Cl, NO., er monovalente, SO4, CO3 er divalente, PO4 er trivalent. For Salte gælder den vigtige Regel, at Summen af Metal- atomernes Valenser er lig Summen af Syreresternes Valenser. Ex.: I Kalciumklorid CaCL er 1 divalent Kalciumatom for- bundet med 2 monovalente Kloratomer, Valenssummen er i begge Tilfælde 2. I Aluminiumsulfat A12(SO4)3 er 2 trivalente Aluminiumatomer forbundne med 3 divalente Sulfatrester, Va- lenssummen er i begge Tilfælde lig 6. Ganske almindeligt definerer man Valensen af et Atom som det Antal Brintatomer, med hvilke Atomet kan forbinde sig, eller som det kan erstatte. Valensstreger. Man antager, at Valensen staar i Forbin- delse med, at der paa Atomets Overflade findes et bestemt Antal Punkter, hvorfra der udgaar Kræfter, som kan binde Atomet til lignende Valens punkter paa andre Atomers Overflade. Paa de monovalente Atomer findes kun et Valenspunkt, paa de divalente Atomer findes to, osv. I de kemiske Struktur- eller Valensf ormler er Atomernes Sammenknytning i Molekylet an- givet ved Streger, idet man lader en Streg mellem to Atomer betegne, at de er knyttede sammen i et Valenspunkt eller, som man ogsaa siger, ved en Valens, f. Ex. Na — Cl, Ca <^2} eller forkortet Ca = CL, Ca = S()4, Ca = PO4 — Ca — PO4 = Ca, Al = PO4. I Valensformler udgaar der fra hvert Atom netop saa mange Valensstreger, som svarer til Atomets Valens, og enhver Valensstreg begynder ved et Atom og ender ved et andet. Existensen af Metaller med skiftende Valens söm Jern, Kobber og Kviksølv, viser, at enkelte Valenspunkter i visse Tilfælde kan træde ud af Funktion. Evnen til at optræde med forskellig Valens er hos Metal- loiderne endnu mere udpræget end hos Metallerne. Dog kan de forskellige Metalloidatomer i Almindelighed kun binde et