Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
84 Teorien om de frie Ioner. Valensformlen for Svovlsyrling antages sædvanlig at være: H—O H—O S = O (med firegyldigl Svovlatom). Valensf ormlen for Svovlsyre er: H— H—O =0 (med sexgyldigt Svovlatom). Valensformlen for Tiosvovlsyre er: H—O S/O H—S ^=0 I Tiosvovlsyre har man det interessante I il f ælde, at det ene Svovlatom er sexgyldigt, medens det andet kun er togyldigt. Teorien om de frie Ioner. Elektrolytisk Dissociation. Elektrolyse og Ioner. Rent Vand er en meget slet Le- der for den elektriske Strøm, men naar man sætter Syrer, Salte eller Baser til Vandet, viser det sig, at de dannede Opløsningei leder den elektriske Strøm godt. De leder dog Elektriciteten paa en væsentlig anden Maade end Metallerne, idet Strømmens Passage gennem dem altid er ledsaget en Sønderdeling af det opløste Stof, en Elektrolyse. Naar man saaledes sender en elektrisk Strøm gennem Saltsyre, spaltes den i Brint og Klor; Kloret udskilles ved den Elektrode, gennem hvilken man leder Strømmen ind i Opløsningen (den positive Elektrode, Anoden), og Brinten udskilles ved den Elektrode, gennem hvilken man leder Strømmen bort (den negative Elektrode, Katoden). Alle saadanne Ledere, som spaltes (elektrolyseres) ved den elek- triske Strøms Gennemgang, kaldes for elektrolytiske Ledere eller Elektrolyter. Med det sidste Ord betegner man dog ogsaa de Stoffer, som ved at opløses i Vand giver elektrolytisk ledende Opløsninger. Til Forstaaelse af Forskellen mellem Metallernes og Elek- trolyternes Ledningsevne har følgende Anskuelse vist sig godt egnet. 1 Metallerne kan Elektriciteten frit bevæge sig om, og en Metaltraad virker derfor som en Bro, over hvilken Elek- triciteten frit kan strømme, naar den paavirkes af en elektrisk