PRIMITIV TREPANATION

15 det visse mystiske Egenskaber, hvad man i primitive Samfund tillægger saa mange andre mere eller mindre kuriøse Ting, men Forstaaelsen af hele denne Sag fremmes ikke ved ørkesløse Spekulationer over et ganske haabløst Problem. Den Omstændighed, at der allerede i Stenalderen trepaneredes vistnok over hele Europa, er iøvrigt det bedste Vidnesbyrd om, at det ikke var nogen religiøs Skik, der dog maatte forudsætte en vis Forbindelse mellem de mange forskellige Folkeslag, som udøvede denne Kunst. Der synes at have været Steder, hvor man trepanerede særlig hyppigt, saaledes navnlig i det franske Departement Lozére, men der kan ikke paavises noget Tegn paa, at Kunsten har udbredt sig fra det ene Sted til det andet, og navnlig under Hensyn til den primitive Trepanations Udbredelse i andre Verdensdele maa det antages, at det var noget, man saa at sige fandt paa af sig selv, og ikke et Udslag af en Kulturstrømning. Endnu længe efter, at Lægekunsten var bleven Genstand for et videnskabe- ligt Studium, holdt Trepanationen sig om ikke just *som et Husraad, saa dog som et almindeligt anvendt Hel- bredelsesmiddel, der paa sine Steder ikke regnedes for stort mere end en Aareladning. Der har været Tider, hvor man trepanerede det samme Individ Gang paa Gang, undertiden saa ofte, at man uvilkaarligt vægrer sig ved at tro det, som naar det fortælles, at Philip af Nassau blev trepaneret 37 Gange og et andet Individ endog 52 Gange. Sikkert er det imid- lertid, at man f. Eks. i Cornwalls Minedistrikter i Aarhundreder har anvendt Trepanationer som et gan-