PRIMITIV TREPANATION

24 letter, er det nødvendigt at erindre, at hele Læren om den primitive Trepanation oprindeligt var et For- søg paa at kaste Lys over Stenaldersfolkets Sjæleliv, efter at den forhistoriske Arkæologi havde tilvejebragt noget Kendskab til dets materielle Liv, og Antropo- logien havde faaet Rede paa det! Legemsbygning. Det var i de Dage, da man endiu var saa stærkt optaget af de Oldtidsfund, som ved Midten af forrige Aarhundrede havde revolutioneret Forestillingerne om Menneskeslægtens Forhistorie, at man endnu ikke havde faaet Øjnene op for, hvor uendeligt lidt disse Fund oplyste. Man følte sig overbevist om, at nu kunde man rekonstruere de ældste Menneskers hele Levevis og Tænkemaade, og man gik løs paa denne Opgave med en Iver, som endnu ikke var hæmmet af de mange Skuffelser, der kom i Følge med de grundigere Undersøgelser og den rolige Kritik. Selv Broca, hvis udmærkede Indsigt paa dette specielle Omraade satte ham i Stand til at se og forstaa mangt og meget, som var undgaaet Arkæologernes Opmærk- somhed, lod sig rive med af Strømmen og forfaldt til en fantasifuld Spekulation. Han var fuldt og fast over- bevist om, at alle disse »Rondeller« var Amuletter, som i mystisk-religiøst Øjemed var udskaarne af tre- panerede Kranier efter Døden, og kunde ikke faa Øje paa den langt naturligere Forklaring, at de friske Snitflader uden Ardannelse hidrørte fra operative Ind- greb med dødeligt Forløb. Han berører lejlighedsvis denne Mulighed, men afviser den som uantagelig, alene fordi han ikke har fundet Snitflader med be- gyndende Ardannelse, idet han overser, at Ardannel-