PRIMITIV TREPANATION

p ved Kunst, hvis man ikke allerede kendte saa mange andre Eksempler paa forhistorisk Trepanation, hvor Hullet ikke var lukket ved Nydannelse af Benvæv. ■Tydningen af saadanne Substanstab er vanskelig og usikker. I det sidst beskrevne Tilfælde er det et ganske enkelt Træk i Benets Udseende, der har været af- gørende, et 6—7 Millimetre bredt, jævnt Bælte, der danner den nederste, ydre (venstre) Fjerdedel af den oprindelige Trepanationsaabnings Rand. Dette Bælte, som nedadtil støder til Pandebenets naturlige Over- flade med en smal Stribe af tæt Bensubstans, har et fint kornet Udseende, der ganske svarer til det ved Helingsprocessen udfyldte Maskeværk mellem Benets ydre og indre Skal, og det præsenterer sig for Øjet som en ganske utvivlsomt ved Kunst — Skæring, Sav- ning eller Skrabning — frembragt Flade. Broca har beskrevet fire lignende Tilfælde af for- historiske Trepanationer, hvor Hullet er lukket, eller hvor Skrabningen ikke har været ført helt igennem Benet, og det ene af dem har givet ham Anledning til højst interessante Betragtninger. Det paagældende Kranium hidrører som saa mange andre af de franske trepanerede Kranier fra en Stenaldersgravhøj i De- partementet Lozére og har i højre Isse-Nakkeregion en uregelmæssigt elliptisk Flade, ca. 5 Centimetre lang og 2—3 Centimetre bred, der ligger tvers over den vel- bevarede Søm. Paa denne Flade er det yderste Lag af Benet fjernet ved Skrabning og Bunden af det derved frembragte Saar atter dækket af en ujævn, men meget gammel og meget haard Ardannelse. Af den Om- stændighed, at Sømmen er fuldkommen bevaret, slut- ■■■