PRIMITIV TREPANATION

ningen havde været ført helt igennem, har paa dette Tidspunkt været saa fast forbunden med denne Brusk- substans, at den hverken har kunnet løsnes tvers over Sømmen ved en Læsion eller ved en Abscesdannelse. Den fordybede Flade kan derfor kun være frembragt ved Skrabning, og Spørgsmaalet bliver da, om Ope- rationen er bleven afbrudt af tilfældige Grunde, eller om det ikke har været Meningen at føre Skrabningen helt igennem. Broca har været i Stand til at kaste Lys herover ved Citater af en gammel fransk For- fatter Jehan Taxil, som i 1603 udgav en Bog om Be- handlingen af Epilepsi, hvori han anbefalerat sætte en Fonteneile (»cautaire«) ved at blotte Benet og skrabe den yderste Flade igennem, som man sædvanligvis gør (»en descouvrant l’os, voyre, en rappant en emportant la premiere table, comme on le faict ordinairement«-}. I denne Bemærkning om, at man plejer at bære sig saaledes ad, ser Broca en Antydning af, at Trepa- nation ved Skrabning havde holdt sig som Folkemid- del mod Epilepsi lige til Middelalderens Slutning. Ingen af Oldtidens eller Middelalderens skrivende Læger trepanerede for Epilepsi, og naar Taxil om- taler denne Behandlingsmaade som almindelig, er det rimeligt nok, at det netop var som Folkemiddel, men han forbedrer selv den primitive Skrabning, idet han anbefaler Eksfoliativtrepanen, hvormed man kan skrælle Benet af og fordybe Fontenellen helt ned til den haarde Hjernehinde uden at udsætte den Syge for nogen Fare (»y appliquant la trépane exfoliative, voyre profondant jusques å la dure-mére mesmes, tu ne feras courir au malade aucune fortune«). Paa Taxiis Tid trepanerede