PRIMITIV TREPANATION

man ellers sædvanligvis med Krontrepan, og det synes saaledes, som om han har betragtet netop Skrabnin- gen som saa vigtig, at han fortsatte den med Eks- foliativtrepan. For saa vidt har Broca rimeligvis opfattet Sammenhængen rigtigt, men der er neppe nogen Anledning til at følge ham i hans rent spe- kulative Betragtninger over Forbindelsen mellem Tre- panation ved Skrabning og den medikamentelle Be- handling af Epilepsi med raspet eller brændt Ben, som Taxil og mange senere Forfattere ligeledes har anbefalet. Hvor mange og hvor mærkelige Midler man end har anvendt mod denne Sygdom, er det dog ikke rimeligt, at man har raspet Benpulver af Patientens eget Kranium og trakteret ham med det i Piller eller Mikstur. Derom véd man ialfald intet, og det er en noget anstrengt Forklaring, at den medikamentelle Anvendelse af dette Pulver betegner en Modifikation af den Anvendelse af Hjerneskalsamuletter, som Broca med Rette eller Urette tillægger Stenaldersfolket. Efter al Sandsynlighed trepanerede man for Epilepsi for at faa den onde Aand, af hvem den Syge ansaas for at være besat, ud, og man trepanerede ved Skrabning, fordi det var en forholdsvis simpel og farefri Teknik. Naar Skrabningen i enkelte Tilfælde ikke blev ført helt igennem, er det rimeligvis, fordi Operationen er bleven afbrudt enten paa Grund af Patientens Uro, hvis det som i det foran beskrevne Tilfælde har været et Barn, eller fordi Patienten er besvimet, og det er ingenlunde udelukket, at selv en saadan ufuld- ført Trepanation kan have haft en gavnlig Virkning. Diagnosen har vistnok ikke sjeldent været urigtig, og