PRIMITIV TREPANATION

41 Omhu, hvormed man har søgt at undgaa en Beska- digelse af Hjernen ved Gennemsavningen af Benet, idet Snittet er lagt saaledes, at det næsten tangerer den, taler i høj Grad for, at Operationen er foretaget i den Hensigt at helbrede Manden. Den er ikke lyk- kedes, men det er ingenlunde utænkeligt, at han kunde have overlevet den. Der kendes i det mindste et enkelt allerede tidligere omtalt Eksempel paa en Trepanation af endnu større Udstrækning, som Patien- ten har overlevet, idet Hullets Rand er fuldstændig helet overalt. Det er beskrevet af Pruniéres.1) Hul- let er i sin største Udstrækning 14 Centimetre langt, og dets Overkant danner to sammenstødende Buer, hvor- for det maa antages, at Operationen er udført to Gange med kortere eller længere Mellemrum. Lundtoftekraniet, der findes paa det oldnordiske Museum i København, har sin største Interesse der- ved, at det med usædvanlig Tydelighed viser, hvorledes Operationen maa være udført. Den har ganske sikkert været meget langvarig og besværlig, og man kan vistnok roligt gaa ud fra, at man ikke vilde have gjort sig saa megen Ulejlighed, hvis der blot havde været Tale om at skære et Stykke ud af Kraniet efter Døden for at bruge det som Amulet eller paa anden Maade. Det er i saa Henseende ikke uden In- teresse, at Patienten synes at have været en velstillet Mand, da han er bleven jordfæstet i en anseelig Høj med rigeligt Gravgods. Hvad Operationstekniken angaar, minder dette Kra- *) Assoc. fran?. Congrés de Biois, 1884, S. 417.