PRIMITIV TREPANATION

42 nium stærkt om et, der i sin Tid er beskrevet af Topinard, som dog mente, at Trepanationen var udført efter Døden, fordi der heller ikke her fandtes Tegn paa nogen begyndende Helingsproces. Hullets Omgivelser viser en Række fine Ridser af ganske samme Karakter som dem, der findes paa Lundtofte- kraniet og uden Tvivl fremkomne paa samme Maade, men Hullet er betydeligt mindre, idet den største Diameter kun er 6 Centimetre lang. Kraniet er fra en yngre Stenaldersgrotte ved Feigneux (Oise) og findes i Musée Broca.1) En lignende Teknik synes at have været anvendt ved Trepaneringen af et af Emile Schmit omtalt Kranium fra en Grotte ved Congy (Marne). Beskri- velsen er ganske vist meget mangelfuld, men en ved- føjet Afbildning viser en frisk Snitflade uden Tegn paa nogen Helingsproces af samme Udseende som den paa Lundtoftekraniet. Hullet ligger omtrent midt paa højre Isseben og er af oval Form med den forreste Ende noget tilspidset; det er 9 Centimetre langt og 5,7 Centimetre bredt.2) Til samme Kategori maa lige- ledes henregnes et af Wankel beskrevet Kranium fra Bøhmen, hvor der endnu lod sig paavise Blodspor omkring Snitfladen. Hullet har her de samme Dimen- sioner som paa Lundtoftekraniet, men det sidder lige i Midtlinien og længere tilbage paa den øverste Del af Baghovedet.3) Buil. Soc. d’Anthr., Paris 1887, ] Ser., T. X, S. 527. 8) Buil, et Mém. de la Soc. d’Anthr., Paris 1909, 5 Ser., T. X, S. 502. s) Mitth. anthr. Ges., Wien 1882, Vol. XII (Neue Folge II), S. 123.