PRIMITIV TREPANATION

 55 af betydelig Interesse, fordi den viser, hvorledes en hel Række tilsyneladende ufuldførte eller helede pri- mitive Trepanationer kan opfattes. Det kan vel ikke med Sikkerhed siges, at f. Eks. de to formentlig he- lede Trepanationer fra Stenalderen, der kendes her fra Landet, er Operationer af samme Art som den her nævnte algierske eller arabiske Mounheila, men meget tyder paa, at det forholder sig saaledes. Det er ingenlunde usandsynligt, at man allerede i Sten- alderen havde gjort den Erfaring, at en Gennemskrab- ning af Hovedbenenes ydre Flade i visse Tilfælde var tilstrækkelig til at skaffe Patienten saa megen Lindring, at der ikke var Anledning til at gaa videre. Den højtansete franske Kirurg Lucas-Champion- niére, der er en af de bedste Kendere af primitiv Trepanation, benægter rent ud Muligheden af, at en Trepanationsaabning kan lukkes ved Nydannelse af Benvæv. Den lukkes meget ofte ved Dannelsen af en ejendommelig haard Bindevævsmasse, der beskytter Hjernen saa godt, at der ikke tiltrænges nogen Ban- dage, end ikke hos Epileptikere, men denne Masse er ikke benagtig og forsvinder ligesom andre Bløddele ved Forraadnelsesprocessen. De i Bunden lukkede Trepanationsaabninger paa forhistoriske Kranier er efter Lucas-Championniéres Mening altid frem- komne ved ufuldstændig Trepanation og har i det væsentlige samme Form som umiddelbart efter Ope- rationen.1) Efter alt, hvad der foreligger om den algierske *) Trepanation néolithique etc., Paris 1912, S. 54.