PRIMITIV TREPANATION

54 øerne, hvor Teknik og Instrumentarium endnu ikke er komne ud over det rent primitive Stadium, me- dens der er Grund til at antage, at der i Aurés endog er foregaaet en Udvikling efter den arabiske Periode. Der er ikke noget mystisk ved den, men i saa Henseende afviger den dog mindre fra den virke- ligt primitive Trepanation, end man har været til- bøjelig til at antage. Det var vel nærmest denne Omstændighed, der gjorde, at Broca ikke interes- serede sig videre for den. Det er heller ikke sand- synligt, at en Skik eller Sædvane, der ikke havde nogen reel Værdi for Befolkningen, kunde have vun- det en saadan Udbredelse, at man endog har fundet Anledning til at tage Hensyn til den i Lovgivningen. Der findes saaledes et juridisk Værk fra det 15de Aarhundrede, som i et Afsnit om Skadeserstatning for Saar med Hensyn til Trepanationerne udtaler, at hvis Lægen skærer ind paa det Sted, hvor Hoved- saaret er, og Patienten dør, er Lægen ikke skyldig; skærer han derimod ved Siden af, eller gør han Hul- let for stort, skal han straffes. I en anden Forbindelse skelner den gamle arabiske Jurist mellem to forskel- lige Arter af Trepanation: Mounheila, hvorved kun den yderste Skal af Benet fjernes, og Ahachema, hvorved tillige den indre Skal fjernes. Den første Trepanationsmaade er saaledes ikke nogen ufuldstæn- dig Operation, men et særegent Indgreb, som ikke skulde føres videre end til den blodrige Mellemsub- stans. At saadanne Indgreb under visse Omstændig- heder kan have en gavnlig Virkning, lader sig ialfald ikke benægte, og den her foreliggende Oplysning er