PRIMITIV TREPANATION

 78 Sjælen kan slippe ind igennem. Om denne Forklaring er rigtig, faar staa hen. Den skyldes den amerikanske Arkæolog Gillman, som dog selv gør opmærksom paa, at der ikke er Tale om nogen almindelig Skik, selv om Kranier med saadanne Huller ikke er særligt sjeldne.1) Hertil bemærker Broca, at Hullerne jo kunde være gjorte af Folk, der var mere troende eller om man vil mere logiske i deres Overtro end andre, og som derfor havde fundet paa at gøre det endnu let- tere for Sjælen at slippe ind i Legemet, end det var, naar der kun var Hul i Kistelaaget. løvrigt minder disse Huller stærkt om dem, der findes i de Kranier, som Dayakerne, Hovedjægerne paa Borneo, hænger op i deres Landsbyer som Sejrstrofæer, og det er vel ikke udelukket, at Indianerne i Michigan har haft en lig- nende Skik. Under alle Omstændigheder er Hullet vistnok altid boret efter Døden, eftersom det aldrig J viser Spor af nogen Ardannelse. Paa Grænsen mellem primitiv og rationel, moderne Trepanation staar den, der udøves i Cornwall, hvor man i det mindste siden den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede har trepaneret efter Brud paa Kraniet i meget stor Udstrækning. Saadanne Læsioner er særdeles hyppige i Minerne, da det er overmaade vanskeligt for Arbejderne at beskytte sig mod ned- faldende Sten, og Tilliden til Trepanationens Nytte i *) Cranial Perforations from Michigan Mounds. American Naturalist, 1885, S. 112.