Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

4 Penge (I’enninger/, der gjaldt Skilling, 576 Stykker eller 3 Mark lübsk af den 9-lødige Mark. 3) Ilellinge (IJiiflinge), senere kaldet Heller1), gjaldt | Penge, men udmøntedes til 1152 Stykker af den 8 lødige Mark. 4) Endelig skulde Rostock og Stralsund have deres egne »hule Penge«, hvoraf 3 Stykker skulde gjælde lig med 2 liibske Penge. Efter det her angivne Metalindhold af hver Mønt var en Hvid (| /3) i Værdi = ca. 4f ß d. Courant eller ß R. M., en Skill, lübsk = d. Cour. = ca. 21f ß R. M., en Mark lübsk = 2 lldl. d. Cour. eller 3 Rdl. 53^/3 R. M.2) Men da man gik ud fra Marken eller rettere fra en vis, antagen Værdi af Marken og tillagde de ringere Mønter en hertil svarende Værdi som Dele af Marken, gjaldt de for en noget høiere Værdi end deres virkelige Sølvindhold, saa at en Hvid efter denne Forening af Luxdorph ansattes til at gjælde 4| ß d. Cour. (ca. 7| ß R. M.), eftersom en Mark lübsk paa denne Tid beregnedes til en Værdi af 2 Rdl. 24/3 d. Cour., og en Skilling lübsk altsaa til 13| ß d. C. (ca. 22 ß R. M.). Men allerede 1424 indgik Hamburg, Lübeck og Lüneburg en Forening med Dronning Philippa af Danmark 3), der nærmere fastsatte Forholdet imellem dansk og de nævnte Stæders (lübsk) Smaamønt, hvorefter I Mark fiin skulde gjælde 7 Mark lübsk, saa at den liibske Mark altsaa i dette korte Tidsrum var bleven betydelig forringet. Det var imidlertid endnu fremdeles kun Smaamønt, der udmøntedes; dog sloges der ifølge denne For- ening Søslinger (Sechslinge) eller 6-Pcnge-Slykker lübsk J) Efter Andre skulde Navnet Heller (Haller) komme af Staden Halle i Schwaben, hvor de først møntedes. 2) Det inaa her som overalt i det Følgende erindres, at det ved Frd. af 3 Decbr. 1794 fastsatte Forhold imellem Speciesmont og Cou- rantmøiit, hvorefter senere 5 ß Courant blev = 8 Rigsbankskilling kun gjaldt den ved Frd. 29 Febr. 1788 indførte saakaldte »slesvig- holsteenske Courant«, hvis Møntfod var 11T9T Daler af en Mark flin, hvorimod Møntfoden for den gamle danske Courant var 11! Daler paa Marken flin, hvorefter Forholdet imellem Courant og Rigsmønt bliver 68 : 111 (a: 68 Skill, d. Cour. — 111 Skill. R. M.). Det er denne Courantmønt, som ligger til Grund for alle Luxdorplis og Zoégas Be- regninger. 3) Ved Selsk. Skr. IX p. 703 ff.