Kort Udsigt over den danske Mønthistorie
Forfatter: William Scharling
År: 1869
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 332(09) Sch gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Penge (I’enninger/, der gjaldt Skilling, 576 Stykker eller 3
Mark lübsk af den 9-lødige Mark. 3) Ilellinge (IJiiflinge),
senere kaldet Heller1), gjaldt | Penge, men udmøntedes til
1152 Stykker af den 8 lødige Mark. 4) Endelig skulde Rostock
og Stralsund have deres egne »hule Penge«, hvoraf 3 Stykker
skulde gjælde lig med 2 liibske Penge. Efter det her angivne
Metalindhold af hver Mønt var en Hvid (| /3) i Værdi = ca.
4f ß d. Courant eller ß R. M., en Skill, lübsk =
d. Cour. = ca. 21f ß R. M., en Mark lübsk = 2 lldl.
d. Cour. eller 3 Rdl. 53^/3 R. M.2) Men da man gik ud fra
Marken eller rettere fra en vis, antagen Værdi af Marken og
tillagde de ringere Mønter en hertil svarende Værdi som Dele
af Marken, gjaldt de for en noget høiere Værdi end deres
virkelige Sølvindhold, saa at en Hvid efter denne Forening af
Luxdorph ansattes til at gjælde 4| ß d. Cour. (ca. 7| ß R. M.),
eftersom en Mark lübsk paa denne Tid beregnedes til en Værdi
af 2 Rdl. 24/3 d. Cour., og en Skilling lübsk altsaa til 13| ß
d. C. (ca. 22 ß R. M.).
Men allerede 1424 indgik Hamburg, Lübeck og Lüneburg
en Forening med Dronning Philippa af Danmark 3), der nærmere
fastsatte Forholdet imellem dansk og de nævnte Stæders (lübsk)
Smaamønt, hvorefter I Mark fiin skulde gjælde 7 Mark lübsk,
saa at den liibske Mark altsaa i dette korte Tidsrum var bleven
betydelig forringet. Det var imidlertid endnu fremdeles kun
Smaamønt, der udmøntedes; dog sloges der ifølge denne For-
ening Søslinger (Sechslinge) eller 6-Pcnge-Slykker lübsk
J) Efter Andre skulde Navnet Heller (Haller) komme af Staden Halle i
Schwaben, hvor de først møntedes.
2) Det inaa her som overalt i det Følgende erindres, at det ved Frd.
af 3 Decbr. 1794 fastsatte Forhold imellem Speciesmont og Cou-
rantmøiit, hvorefter senere 5 ß Courant blev = 8 Rigsbankskilling
kun gjaldt den ved Frd. 29 Febr. 1788 indførte saakaldte »slesvig-
holsteenske Courant«, hvis Møntfod var 11T9T Daler af en Mark flin,
hvorimod Møntfoden for den gamle danske Courant var 11! Daler paa
Marken flin, hvorefter Forholdet imellem Courant og Rigsmønt bliver
68 : 111 (a: 68 Skill, d. Cour. — 111 Skill. R. M.). Det er denne
Courantmønt, som ligger til Grund for alle Luxdorplis og Zoégas Be-
regninger.
3) Ved Selsk. Skr. IX p. 703 ff.