Kort Udsigt over den danske Mønthistorie
Forfatter: William Scharling
År: 1869
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 332(09) Sch gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Møntenhederne, der forandrede deres Værdi, hvorimod det
for os bliver uden Betydning, at stundom enkelte Mønter (t.
Ex. Fire- eller Toskillinger) ikke toges til deres Navneværdi.
Hvad det nemlig for os gjælder om, er at vide Besked med
Værdien af de Møntenheder, hvori Priserne findes angivne,
da det naturligviis er efter disses Cours-Værdi, at Priserne ere
beregnede, medens der først ved Betalingen i hvert enkelt
Tilfælde kunde blive Spørgsmaal om, hvorvidt de individuelle
Mønter, hvori Betalingen erlagdes, kunde tages for gode som
svarende til den aftalte Priis.
Til dette Øiemeds Opnaaelse vil det være nødvendigt,
noget nærmere at gjennemgaae de siden Aar 1500 emanerede
Møntanordninger, forsaavidt der i disse indeholdes Bestemmel-
ser om Mønternes Fiinhed og Vægt saavelsom deres indbyrdes
Forhold til hinanden, samt hermed at forbinde en mere de-
tailleret Angivelse af de i de enkelte Aar slagne Mønters fac-
tiske Metalværdi, saaledes som denne oplyses deels i Beskri-
velsen af det kgl. Møntcabinet, deels i Fortegnelsen over Ge-
neral Krebers Mønt- og Medaillesamling. I)<i Møntanordnin-
gerne fra Chr. Il’s og Fr. I’s Tid findes meddeelte i Vid.
Selsk. Skr. VIII, p. 1—18, hvorimod af de senere Møntanord-
ninger inden Chr. Vs Tid kun nogle enkelte ere trykte, deels
paa særskilte Blade, deels paa forskjellige spredte Steder,
navnlig som Bilag til »Om Rigsmønt og Courant« af E. Collin,
medens adskillige af de vigtigste hidtil, saavidt vides, ere
utrykte, meddele vi som Bilag Mønlanordningerne fra 1541 —
1670, for en stor Deel efter de i Rentekammerets Archiv
værende, herhenhørende Åctstykker.
Vi have alt ovenfor berørt de vigtigste Bestemmelser i
Christian Il’s Møntanordninger af 1513 og 1514.
Da den sidste af disse saa hurtigt afløste den første, der kun
angik Skillinger og Hvid, og tilmed Afvigelsen for disse Møn-
ters Vedkommende ikke var saa særdeles betydelig, tør det
maaskee antages, at de i disse Aar udmøntede Skillinger ere
gaaede iflæng jævnsides med hinanden — saafremt der i det