Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

22 r,1 jaltsaa paa del Nærmeste Skillinger — 41ødige, 106 p. Mk. br.|j sarnrne Forhold som Hvider - do, 318 - |Markenj følgelig Sklllin_ Jgen = 4& ß R. M. Pøn dinge 2lødige, 48 p. Lod br. — altsaa udmøntede som Skillemønt. Men allerede 1544 bestemmes det ved en ny «Münz- ordenung« (s. bl. Bilag), at kun Gyldengros chen skulle møntes 14| lødige, 8 paaMk.br. (altsaa »Tolodsdalere«), hvilken Fiinhed ved en ny Møntordning af 2 2de Jan. 1 54 7 for Hertugdømmerne (som ligeledes findes blandt Bilagene) for at disse Gylden kunde blive lig med Hamburgs og Lübecks1), ned- sættes til 14 Lod 1 Qvt., hvorimod ifølge Mønlordn. af 1544 Markerne skulle være I3|-lødige ved samme Vægt (29| St. p. Mk. flin, følgelig 1 Mk. = 62-JK ß R. M.) Halve Marker og Fireskillinger ligesaa. Skillingerne — 4-lødige, men 118 St. p. Mk. br. (altsaa 29| Mk, i Skillinger p. Mk. fiin). Hviderne — 4|-lødige, 314 Sk. p. Mk. br. — altsaa forholdsviis bedre end Skillingerne.. Herefter biiver det lidt tvivlsomt, til hvilken Værdi man efter 1544 skal beregne Marken. Da det nemlig tør antages, at Dalerne have været sjeldne, og at Markerne derfor endnu i den følgende Tid factisk vare Hovedmønt, kunde det synes rettest i dette Aarh. at beregne Marken efter den Metalværdi, den ifølge den til enhver Tid gjældende sidste Møntanordning skulde have. Da der imidlertid ikke vides at være givet Opgjæld for de ældre Marker fra Aarene 1541—44 og Forholdet til Dalerne (Gylden) vedblev uforandret = ijfr. nedenfor om Møntberegningen un- der Frederik II), synes der at være overveiende Grund til uden Hensyn til Markernes virkelige Metalværdi at ansætte dem til I af Dalernes Værdi. Dog vil det vistnok — som anført __ ) hndskjønt denne Møntordning kun gjaldt Hertugdømmerne, er det dog sandsynligt, at ogsaa de danske Dalere snart udmøntedes af samme Værdihold, eftersom deeis de i 1563 møntede Dalere havde den samme Værdi, deeis senere en saakaldet »gammel Daler« o: Dalerne fra Chr. Ill’s Tid, altid sættes = 1 Dal. lübsk.