Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

32 komme en Cours-Forskjel imellem Dalere og Marker, idet hine ved Frd. 1 Mai 1618 (s. bl. Bilagene) sattes op til at gjælde 84 /3, medens Marker og halve Marker fremdeles skulde gjælde 20 og 10 /3. Hvorvidt selve Speciesdalerne virkelig i dette Tidsrum bleve udmøntede i streng Overeensstemmelse med Møntanord- ningerne, synes allerede noget tvivlsomt efter de anførte Prø- ver paa ringere Dalere. Hvad der end mere bestyrker denne Tvivl eller i alt Fald fremkalder den Tro, at der neppe kan have været saa særdeles mange fuldvægtige Dalere i Circula- tion, er den Omstændighed, at man i Aaret 1618 kunde be- gynde Udmøntningen af et beeil nyt Møntsystem, der skulde gaae ikke blot ved Siden af, men i fuld Overeensstemmelse med Speciesmønten, uagtet dennes Fiinhed skulde være 14$ Lod, medens de nye Mønter gjennemgaaende kun bleve 13^- lødige og derhos ikke engang havde den Vægt, som de i For- hold til Specien skulde havt som 14j-lødige. Denne nye Møntfod var Krone-Møntfoden. 1 det nævnte og det føl- gende Aar blev der nemlig befalet udmøntet: Kroner (hele, halve og {), 13^-lødige, ßfVöu Kroner p. Mk. br. (altsaa = ß K- Otteskillinger, 13^-lødige, lllfoo Paa ^arken br., samt Fireskillinger i samme Forhold. Desuden udmøntedes der 1620—21 To- og Enesteskii- linger efter Kronemøntfoden, men uden at man veed deres virkelige Værdihold. Ved Frd. 8 Apr. 1619 bestemtes det nu derhos, at en heel Krone — der senere kaldtes en Dobbelt-Krone, medens de oprindelig saakaldte halve Kroner kom til at gaae under Navn af Kroner — skulde gjælde lig med 1| Rigsdaler i Speciesmønt eller 6 af de siden 1616 saakaldte Bigsmarker ä 20 ß, altsaa lig med 120 ß i Speciesmønten, uagtet den efter det Anførte i Virkeligheden kun var iiig med af 1 \ fuldholdige Speciesdalere og kun forsaavidt lig med 1 £ Daler, som den omtr. var lig i Metalværdi med 6 Marker efter Frd. Sept. 1602. Alle de ringere Krone-Mønter saltes i samme Forhold til Speciesmønten: Krone skulde gjælde 3 Bigsmark,