Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

Forfatter: William Scharling

År: 1869

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 332(09) Sch gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
45 Toskillinger 61 lødige, 214| St. p. Mk. br. (1 Mk. fiin ud- bragt til 11 Bigsd.), Eenskillinger 4-lødige, 288 p. Mk. br. (1 Mk. fiin udbragt til 12 Rigsdaler1), samt Søslinger 2 lødige, 320 St. p. Mk. br. (13 lligsd. 2 ty. af 1 Mk. fiin). Fra denne Tid begyndte imidlertid Kronemønten, hvoraf der fra nu af udmøntedes særdeles betydelige Summer, at synke i Forhold tii Specien, og allerede 1674 (Frd. 23 Febr.) blev det nødvendigt at begrændse den Opgjæld, der blev givet paa Kroner, til 4 pCt., hvoraf kan sluttes, at deres virke- lige Cours var endeel ringere, især da Frd. selv siger, at Creditorerne fordrede »en stor og fast utaalelig Opgjæld,« hvilket ogsaa var ganske rimeligt, da den virkelige Afvigelse var 12 pCt. Den nærmeste Følge af den anførte Forordning blev da ganske naturlig den, at Specierne, hvoraf der efter 1671 kun udmøntedes saare faa, efterhaanden gik ud af Circula- tionen, idet man gjorde en meget god Forretning ved at ind- kjøbe dem med 4 pCt. Opgjæld og saa udføre eller indsmelte dem. Det hedder da ogsaa i Frd. 28 Mai 1(584, som iøvrigt bekræfter og gjentager Frd. 1674, at »Rixdaler in specie... i disse Tider . . . saa besværlige ere at bekomme« 2); ved Frd. 8 Mai 1686 maatle Opgjælden forøges til 6 pCt., og ved Frd. 25 Febr. 1693 sattes Specien op til 6 8 ß, hvilket Alt dog imidlertid ikke synes at have forhindret Speciernes yderligere Forsvinden, eftersom det i Frd. 14 Apr. 1694, der gjentager den sidstnævnte Forordning, hedder, at »Specie-Rigsdaler in natura moxen ei skal være at bekomme.» Imidlertid vedblev man at slaae Kronemønt i betydelig Mængde, hvorhos den atter skiftede Lødighed, men ikke Værdihold, idet der den 31te Decbr. 1692 blev befalet udmøntet Kroner og Marker (’ Kroner) »eliter den allerbeste Godhed, som den naagen Tid udi vores Regjerings Tid haver været slagen,« nemlig 13| lødig, 13 Kroner (52 Alarker) paa Mark br., hvorefter *) Deres virkelige Værdi var altsaa kun 1’.® ß R M., medens deres no- minelle Værdi var netop 2 ß R. M. Toskillingernes Metalværdi var 3-Jj ß, Fireskillingernes ß R. M. 2) Ved Frd. 5 Juni 1676 tillodes det at betale Skatterne med Sølv istedet- for med Penge, å 3 $ 4 ß Loddet, Kbhvn Prøve-Sølv.