Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

Forfatter: William Scharling

År: 1869

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 332(09) Sch gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
64 intetsteds: i vor Litteratur. Bergsøe, som »ofte havde følt Savnet« af en saadan Fortegnelse, har »med Bistand af Chefen for Contoiret for de udenlandske Betalinger« udarbejdet en i hans Statistiks 2det Bind p. 675 IT. optagen Fortegnelse over Coursen paa Banksedlerne fra 1757—1845. Men denne For- tegnelse er ingenlunde saa detailleret, at man deraf kan ud- finde hvert Aars Gjennemsnitscours. Naar det saaledes til Ex. hedder, at Coursen i Aarene 1782—83 var 130—44, er man meget i Forlegenhed ved at skulle slutte sig til hvert af disse Aars Gjennemsnitscours* 1), og selv om det angives noget mere detailleret, som f. Ex. at »Coursen i den første Halvdeel af 1788 var imellem 146 og 142, men i den anden Halvdeel af Aaret forværredes den eflerhaanden til 153« — vil det dog let sees, at der lier mangler de nødvendigste Data til at fastsætte en virkelig Gjennemsnitscours. For Aarene 1788 til 1800 findes imidlertid hos Eggers2) en detailleret Beretning, der nøie følger Coursens Gang, og efter denne have vi da for de ommeldte Aar søgt at angive Middelcoursen saa nøiagtigt, som det ved et mere umiddelbart Skjøn lader sig gjøre, i Almindelighed efter den Cours, der var herskende den største Deel af Aaret, navnlig forsaavidt denne tillige var omtrent Middelcours. For Aarene 1757—87 findes endelig en Courstabei i Schleswig-Holsteinische Provincialberichte 1787, p. 244 f., der imidlertid — med Undtagelse af de to sidste Aar — kun angiver Coursen for hvert Aars 1ste Juli. Ved Hjælp af disse 3 Angivelser have vi saavidt muligt søgt at udfinde den omtrentlige Gjennemsnitscours for det paagjæl- dende lidsrum og skulle da her hidsætte denne med samt den Værdi, der herefter maa tillægges Bigsdaleren i hvert af de paagjældende Aar. Forinden vi gaae over hertil, maae vi dog Ved en Cours af 130 var Rigsdalerens Værdi ca. 148 ß R. M., ved en Cours af 144 derimod knap 134 ß. Da til Ex. Capitelstaxten for Rugen i 1783 var 3 Rd. 4 vil dette ved en Cours af 130 gjøre ca. 5 Rd. 62 ß R. M., ved en Cours af 144 derimod kun 5 Rd. 11 medens det ved pari Cours vilde gjøre 5 Rd. 92 ß. Det vil heraf sees, hvor urigtige Resultater man vil kunne komme til ved en urigtig Coursbe- regning — om end ikke saa urigtige som ved slet ikke at tage Coursen i Betragtning. ’) Eggers: Memoiren über die dänischen Finanzen. Hamburg 1801.