Kort Udsigt over den danske Mønthistorie
Forfatter: William Scharling
År: 1869
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 332(09) Sch gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
intetsteds: i vor Litteratur. Bergsøe, som »ofte havde følt
Savnet« af en saadan Fortegnelse, har »med Bistand af Chefen
for Contoiret for de udenlandske Betalinger« udarbejdet en i
hans Statistiks 2det Bind p. 675 IT. optagen Fortegnelse over
Coursen paa Banksedlerne fra 1757—1845. Men denne For-
tegnelse er ingenlunde saa detailleret, at man deraf kan ud-
finde hvert Aars Gjennemsnitscours. Naar det saaledes til
Ex. hedder, at Coursen i Aarene 1782—83 var 130—44, er
man meget i Forlegenhed ved at skulle slutte sig til hvert
af disse Aars Gjennemsnitscours* 1), og selv om det angives
noget mere detailleret, som f. Ex. at »Coursen i den første
Halvdeel af 1788 var imellem 146 og 142, men i den anden
Halvdeel af Aaret forværredes den eflerhaanden til 153« —
vil det dog let sees, at der lier mangler de nødvendigste
Data til at fastsætte en virkelig Gjennemsnitscours. For Aarene
1788 til 1800 findes imidlertid hos Eggers2) en detailleret
Beretning, der nøie følger Coursens Gang, og efter denne
have vi da for de ommeldte Aar søgt at angive Middelcoursen
saa nøiagtigt, som det ved et mere umiddelbart Skjøn lader
sig gjøre, i Almindelighed efter den Cours, der var herskende
den største Deel af Aaret, navnlig forsaavidt denne tillige var
omtrent Middelcours. For Aarene 1757—87 findes endelig
en Courstabei i Schleswig-Holsteinische Provincialberichte 1787,
p. 244 f., der imidlertid — med Undtagelse af de to sidste
Aar — kun angiver Coursen for hvert Aars 1ste Juli. Ved
Hjælp af disse 3 Angivelser have vi saavidt muligt søgt at
udfinde den omtrentlige Gjennemsnitscours for det paagjæl-
dende lidsrum og skulle da her hidsætte denne med samt
den Værdi, der herefter maa tillægges Bigsdaleren i hvert af
de paagjældende Aar. Forinden vi gaae over hertil, maae vi dog
Ved en Cours af 130 var Rigsdalerens Værdi ca. 148 ß R. M., ved en
Cours af 144 derimod knap 134 ß. Da til Ex. Capitelstaxten for Rugen
i 1783 var 3 Rd. 4 vil dette ved en Cours af 130 gjøre ca. 5 Rd.
62 ß R. M., ved en Cours af 144 derimod kun 5 Rd. 11 medens
det ved pari Cours vilde gjøre 5 Rd. 92 ß. Det vil heraf sees, hvor
urigtige Resultater man vil kunne komme til ved en urigtig Coursbe-
regning — om end ikke saa urigtige som ved slet ikke at tage Coursen
i Betragtning.
’) Eggers: Memoiren über die dänischen Finanzen. Hamburg 1801.