Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

70 I Forbindelse med ovenstaaende Tabel over Rigsdalerens Værdi i Kigsmønt efter Sedlernes Cours i Aarene 1759—1838 skulle vi endnu til Slutning for den lettere Oversigts Skyld hidsætte følgende Tabel over den Værdi i Skilling Rigsmønt, hvortil man maa ansætte Aar. Gylden. Mark. Skilling. Hvid. 1492-1513 — 120 ß H ß 21 ß 1514-23 182 ß 120 - 7| - 2| - 1524-342) 194 - 70 - 4| - ca. - 1535-40 Daleren 201 - 20 - i i _ 1ä — Daler. Mark. Skilling. 1541-44 201 ß | Dal. = 67 ß = 1544-62 ca. 197 - i - =66 - ,V- — 41 - 1063-71 sank Markerne 3) hurtig fra den nysanførte Værdi ned til den for 1572 anførte. 1567 var en Dal. Mønt = 168/3 1^ = 56 ß = 15,0 - - — =|56_ 1 - = 52 - 1572-1582 197 - nominelt 98|- ca. 6|- (men regnedes ogsaa hyppigt som i de følg. Aar) 1582-16181) 197/35) Dal. = 49 ß Skillingen var indtil 1603 = ca. 3 ß 1603-08 A - = - 3 - 1609 A - = - 2|- 1610-16- = -21- _____________ 1616-18 * = - .4“ 1) Værdierne ere afrundede lidt, saaledes at de for de større Mønter altid angives i hele Skilling R. M. og for de mindre i simple Brøker af Skillingen. Da saaledes navnlig Skillingens Værdi ikke altid lader sig angive med behørig Nøjagtighed, gjør man rettest i at beregne Otte- skillinger og Fireskillinger som | og j Mark. 2) Gylden og Mark ere ikke her ansatte i det lovbestemte Forhold af 1:2’, eftersom de paa denne Tid vistnok altid holdtes ude fra hin- anden som selvstændige Regningsenheder. Man finder fra denne Tid aldrig Mark opsummerede til Gylden. 3) Dalernes Værdi sank vel ogsaa i dette Tidsrum; men de nye Dalere gik kun mod Opgjæld, medens de gamle Dalere vedbleve at være Regningsmønt. ) I de sidste Aar at denne Periode have Markerne muligviis tabt lidt i Værdihold og dermed ogsaa i Cours. 5) Hvorvidt Daleren virkelig under Christian den Fjerdes og Frederik den