Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

80 terede« forfærdigede eller stemplede Maal, »saalænge det findes nyttigt og ufordærvet.« Ligeledes siger s. Cap. g 11: »Korn- tønden, som er den retle danske Tønde,« hvormed da for- modentlig menes den af Christian IV autoriserede Tønde, hvorom det i Recessen af 1615 Art. 37 hedder: »Effterat Vi formercke, at den atskillige Slags Tøndemaal, som herudi Riget en Tiid lang haffuer været brugelig, megit stor Urictig- hed oc Uordning skal haffue aarsagit, ville Vi, at herefter ingen anden Tønde skal herudi Rigit brugis, end den, som findis met de tre Løffuer, af det Aars Tal 1602, at være merckt. eller dermed offuereens kommer, uden i Ribehuus Lehn, som aff Arilds Tid altid haffue halft sin seer Maal.« I Overensstemmelse hermed siger Arent Berntsen (1656): »Saa at offver begge disse Higer, Danmark og Norge, nu ikkun brugis aff Størrelse En Tønde, huilcken med Tre Løffver oc rigtigt Aars-Tal 1602 bør at være brent, eller dermed kommer overeens.« Skjøndt der saaledes ikke angives Noget om, hvor stort denne Tøndes Indhold skulde være, men dette først ved Frd. 1683 ansættes til 4| Cubikfod eller 144 Potter, maa det dog antages at være det samme Tøndemaal, som er bleven benyttet fra Aar 1602 og indtil vore Dage, eftersom deels selve Forord. Isle Mai 1683 § 9, deels Forordn. 30te August 1687, der giver nøiagtige Regler om »Landgilde og Afgifters Maal og Vægtes Ligning efter det nye anordnede Maal og Vægt« sætler en ny Tønde istedetfor en gammel, kun med Tillæg af 1 Fkr. (Ij Fkr. Havre), fordi den nu skulde maales med Strygemaa) istedetfor som før med Topmaal. Derimod er det ikke ganske klart, om der ved »den ad- skillig Slags Tøndemaal«, som omtales i Recessen, er meent, at der fandtes forskjellige Slags Korntønder, eller kun, at der — ligesom det fremdeles har været Tilfældet lige til vore Dage — brugtes forskjellige Tønder til de forskjellige Varer, eller endelig kun, at Tønderne ikke vare stemplede eller justerede og derfor factisk uoverensstemmende. Imidlertid bliver dette Spørgsmaal forsaavidt af mindre Vigtighed , som der i det 16de Aarhundrede kun sjældent regnedes i Tønde- maal, men derimod gjerne i Læster, Pund, Ørter, Skjæpper, Fjeringar, Album og Penge. Forholdet imellem disse Maal