Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

Forfatter: William Scharling

År: 1869

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 332(09) Sch gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
82 6 Skjæpper i (Skaane) Sjælland, Lolland, Falster og Smaalandene. 7 — (Aalborg-Maal) i Himmersyssel, 7 | — (Viborg-Maal) i Ommersyssel, 9 — (Aabo-Maal) i Fyen, Langeland og det syd- ostlige Jylland (Løfver-, Jelling-, Aabo- og Var-Syssel). 10 — (Harbo-Maal) i Harsyssel, 12 — i Vendsyssel og Salling, 18 — i Thy og 20 — paa Mors. Det maa nu herved erindres, at det er Skjæppen, der er det Varierende, Tønden derimod det Constanle. Hvad dernæst angaaer Læsten, Pundet Læst) og Ørten (| Pund), da følge de, som berørt, i Almindelighed Skjæppens Variationer; men derhos afvige de ogsaa med Hensyn til de forskjellige Kornsorter. I Almindelighed var nemlig 1 Pund = 20 Skjæpper Rug (altsaa 3| Td. Sjæll. Maal, 2| Td. Aabomaal, 2Td. Harbomaal osv.). 24 — Byg (4Td. sjæli.M., 3Td. Aabom.osv.). 40 — Havre(6j- — ,5 - — - ). Men i Himmer- og Ommersyssel (Aalborg- og Viborgmaal) saavelsom i Harsyssel, Vendsyssel og Thy regnedes Pundet af Rug og Byg til 2 Tønder, af Havre til 4 Tønder; paa Mors regnedes 1 Læst Korn af alle Slags til 24 Tønder, og i Sal- ling og Harsyssel regnedes ikke gjerne i Pund, hvorimod man i Vendsyssel ikke gjerne regnede i Ørter. Forholdet imellem Pund og Ørte var derhos ikke constant i de her nævnte Sysler; saaledes var Ørten i Aalborg- og Viborgmaal ligesom i Sjællands- og Aabomaal henholdsviis 10, 12 og 20 Skjæpper, altsaa ikke = | Pund, medens man t. Ex. i Salling deels regnede efter »I Tolffmands Ørte« lig henholdsviis 10, 12 og 20 Skjæpper, deels efter »1 Tiendedeels Ørte« => 12, 14 og 28 Skjæpper. Da vi imidiertid kun aldeles undtagelsesviis ville faae med andre Maal end Sjællands- eller Aabomaal at gjøre, skulle vi med Hensyn til alle disse Afvigelser indskrænke os til at henvise til A. Berntsen og H. H. Skonning, idet vi derhos