Kort Udsigt over den danske Mønthistorie
Forfatter: William Scharling
År: 1869
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 332(09) Sch gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
6 Skjæpper i (Skaane) Sjælland, Lolland, Falster og
Smaalandene.
7 — (Aalborg-Maal) i Himmersyssel,
7 | — (Viborg-Maal) i Ommersyssel,
9 — (Aabo-Maal) i Fyen, Langeland og det syd-
ostlige Jylland (Løfver-, Jelling-, Aabo- og
Var-Syssel).
10 — (Harbo-Maal) i Harsyssel,
12 — i Vendsyssel og Salling,
18 — i Thy og
20 — paa Mors.
Det maa nu herved erindres, at det er Skjæppen, der er det
Varierende, Tønden derimod det Constanle.
Hvad dernæst angaaer Læsten, Pundet Læst) og Ørten
(| Pund), da følge de, som berørt, i Almindelighed Skjæppens
Variationer; men derhos afvige de ogsaa med Hensyn til de
forskjellige Kornsorter. I Almindelighed var nemlig
1 Pund = 20 Skjæpper Rug (altsaa 3| Td. Sjæll. Maal, 2| Td.
Aabomaal, 2Td. Harbomaal osv.).
24 — Byg (4Td. sjæli.M., 3Td. Aabom.osv.).
40 — Havre(6j- — ,5 - — - ).
Men i Himmer- og Ommersyssel (Aalborg- og Viborgmaal)
saavelsom i Harsyssel, Vendsyssel og Thy regnedes Pundet
af Rug og Byg til 2 Tønder, af Havre til 4 Tønder; paa Mors
regnedes 1 Læst Korn af alle Slags til 24 Tønder, og i Sal-
ling og Harsyssel regnedes ikke gjerne i Pund, hvorimod man
i Vendsyssel ikke gjerne regnede i Ørter. Forholdet imellem
Pund og Ørte var derhos ikke constant i de her nævnte
Sysler; saaledes var Ørten i Aalborg- og Viborgmaal ligesom
i Sjællands- og Aabomaal henholdsviis 10, 12 og 20 Skjæpper,
altsaa ikke = | Pund, medens man t. Ex. i Salling deels
regnede efter »I Tolffmands Ørte« lig henholdsviis 10, 12
og 20 Skjæpper, deels efter »1 Tiendedeels Ørte« => 12, 14
og 28 Skjæpper.
Da vi imidiertid kun aldeles undtagelsesviis ville faae
med andre Maal end Sjællands- eller Aabomaal at gjøre, skulle
vi med Hensyn til alle disse Afvigelser indskrænke os til at
henvise til A. Berntsen og H. H. Skonning, idet vi derhos