Arbejdsstillinger for Sløjdskoler
Et Forsøg af Aksel Mikkelsen
Forfatter: Aksel Mikkelsen
År: 1896
Sider: 74
UDK: 3714, 189
DOI: 10.48563/dtu-0000252
Tegnet med Kultusministeriets Understöttelse med Assistance af Sløjdlærere, Læger, Kunstnere og Gymnastikere.
Tegningerne forsendes fra Aksel MIkkelsen, Værnedamsvejen 13 B.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5^ crrv*, J J
Arbejdsstillinger for Sløjdskoler.
Et Forsøg af Aksel Mikkelsen.
Tegnet med Kultusministeriets Understøttelse med Assistance af Sløjdlærere, Læger, Kunstnere og Gymnastikere.
Arbejdsstillinger for Sløjdskoler.
Ved gennem en Aarrække at have lagt Mærke til Arbejdsstillinger saa vel i Hjemmene som i Skoler, Værksteder, Kontorer osv., er det
blevet mig klart, at de Stillinger, Barnet, Ynglingen og Manden, ja vel i endnu højere Grad Kvinderne, i Reglen udfører deres Arbejde i, ere i høj
Grad skadelige, da de hindrer et frit og uhindret Aandedræt og giver Anledning til en Mængde Krumninger og Skævheder. Efter at det saa var
lykkedes at faa nogen Opmærksomhed vakt for Sløjd i Barneskolen, og mange Skoler allerede nu har aabnet deres Døre derfor, har jeg ment, at
det var betimeligt at forsøge paa ikke alene at undgaa de skadelige Stillinger i Sløjdskolen, men om muligt derigennem at opdrage Eleverne til at
indtage en sundere og smukkere Stilling ved hvilket som helst andet Arbejde, de udfører.
Gennem Iagttagelser og da navnlig ved en Række Forsøg er det ved flere Lægers — særlig d’Hrr. Axel Herteis og Siegfr. Levys —
samt forskellige Gymnastikeres, Kunstneres m. fl.s Bistand blevet muligt for ethvert af de forefaldende Arbejders Vedkommende at bestemme en
praktisk og hygiejnisk rigtig Stilling. Hvorvidt alle Stillingerne i sig selv ere gymnastisk smukke, kan der følgelig være delte Meninger om, men
at de alle bidrage til at give en smuk Holdning, er hævet over alle Tvivl.
For at gøre Betydningen af en god Stilling des mere indlysende var det nødvendigt at have Modsætninger dertil, hvorfor jeg valgte
Motiver saa vel fra Sløjdskoler som fra Værksteder blandt det Utal af daarlige Arbejdsstillinger, der forekommer, hvor Lærerne ikke har Øje for
Stillingens Betydning. Da disse Stillinger tale tilstrækkelig tydeligt uden nærmere Paavisning, skal jeg til dem kun bemærke, at ingen af dem er
Overdrivelser, men alle ere de tegnede efter Fotografier tagne fra Virkeligheden, eller ogsaa umiddelbart efter Naturen. En af de værste, Afpudsnings-
stillingen XI B, er taget fra en Skole, og hverken Læreren eller jeg kunde anslaa Afstanden mellem Øjne og Knæ til mere end 6 Tommer.
Det er mit Haab, at det skal vise sig muligt gennem Sløjdskolen at vænne Eleverne til at indtage smukke og sunde Stillinger, og at de
derfra skulle overføre disse Stillinger paa alt andet Arbejde, de foretage sig, herunder indbefattet deres Stilling i Læseskolen.
Dette Haab grunder jeg derpaa, at de Arbejder, som udføres i Sløjdskolen, ligger alle andre menneskelige Arbejder saa nær, at Børn
ogsaa ved dem ville indtage den Stilling, de gennem Vanen have fundet let og bekvem ved Sløjden, saa meget des mere som den, der gennem
virkeligt Arbejde er opøvet i at aandc let og frit og har følt det Velvære, en sund Stilling giver, vil faa svært ved at udføre noget som helst
Arbejde i en krum eller sammensunken Stilling.
De her fremstillede Tegningers Tal er saa begrænset, som det er muligt for nogenlunde at oplyse om, hvilket Værd Sløjden paa dette
Omraade vil kunne faa for Slægten. At det overhovedet har været muligt at faa dem frem, skyldes Hs. Exe. Kultusminister Scavenius’s Interesse
for Sagen og den høje Rigsdags Velvillighed.
Aksel Mikkelsen.
F INDUSTRI- i
iPOitKNINfiEN.