Carlsberg Laboratoriet 1876-1901

År: 1901

Sider: 49

UDK: 061.6 Car u.å. (ca. 1901)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
S. 32: Weis). — Plante-Æggehvidestoffernes optiske Drejnings- evne og Opløselighedsforhold, særligt i Vinaand af forskjellig Styrke var endvidere Gjenstand for Kjeldahls Undersøgelser i en Række Aar. I de nævnte fysisk-kemiske Forhold fandtes flere gode Holdepunkter for Karakteriseringen af de for de enkelte Kornsorter ejendommelige Æggehvidestoffer, og, ganske modsat Ritthausens Angivelser, der synes at bero paa Sønderdelings- processer under Analyserne, finder Kjeldahl, at Hovedmængden af de forskjellige, nærmere prøvede Kornsorters Proteinstoffer er et for hver Art særligt, enkelt Æggehvidestof. Om disse Forhold har Kjeldahl kun givet en foreløbig Meddelelse paa det skandi- naviske Naturforskermøde i Kjøbenhavn 1892 (aftrykt i C. L. Medd. 5, xii—xv). 1 sine sidste Aar har Kjeldahl levende interesserst sig for Hexonbasernes Forhold til Æggehvidestofferne, men ikke efterladt sig anvendelige Optegnelser. 5te Række. Studier over Kulhydraternes Forekomst og deres kvantitative Bestemmelse. Med Hensyn til det sidste af disse Momenter, indeholder den ene af Afhandlingerne om sukkerdannende Fermenter (C. L. Medd. 1, 116 ff. [1879]) Redegjørelse for nogle Forbedringer af Sukker- Bestemmelses-Methoden med Fehlings Vædske. Særlig skildres en meget praktisk Ændring af Reischauers Modifikation af Sukkertitreringen. Senere opgaves dog Titreringen som ikke til- strækkelig exakt, og ved at anvende Vægtbestemmelser af det ved Reduktionen vundne Kobberfox’ilte, resp. Kobber, opdagedes en hidtil ganske overset Fejlkilde ved Kobbervædske-Methoderne, nemlig Iltens lettere eller vanskeligere Adgang til Vædsken under Reduktionsprocessen (Undersøgelser over Sukkerarternes Forhold mod alkaliske Kobberopløsninger, C. L. Medd. 4, 1—62 [1895]). Denne Opdagelse medførte den meget væsent- lige Ændring af Methoden, at Opvarmningen af Sukkeropløsningen med Kobbervædsken udføres i en Brintstrøm. Kun derved opnaaes konstante Resultater, medens disse ellers vare forskjellige ved Benyttelsen af i forskjellig Grad aabne Kogekar. Den nye Me- thode nødvendiggjorde Udarbejdelsen af nye Tabeller over For- holdet mellem udskilt Kobberforilte og Sukkermængde. For rene Sukkerarter, behandlede hver for sig, findes slige Tabeller i den nævnte Afhandling. (Om Sukkerblandinger se nedenfor S. 32: Jessen-Hansen). Ogsaa til Forstaaelsen af selve Reaktionen i 27