Carlsberg Laboratoriet 1876-1901

Arbejdet meget lettere og betegner et vigtigt Fremskridt, men ved at anvende Gelatinen paa den Maade, som Koch gjøi*, bliver Sikkerheden mindre end i Hansens Methode. I nærværende Af- handling vises, hvorledes denne Mangel kan afhjælpes. Gelatine- methoden bliver herved til Encellekultur paa Mikroskopbordet. Denne Rendyrknings Teknik beskrives. V I. Om Hindedannelsen hos Slægten Saccharo- myces. C. L. Medd. 2, 168—210 (1886). Heri Undersøgelser over de almindelige Betingelser for denne Udvikling og for Fremkomsten af de forskjellige Former, som Cellen derved antager. Endvidere paavises, hvorledes Hindedan- nelsen kan tjene til Karakterisering af Arterne og derved indgaa som Led i Analysen. Til Slutning forskjellige mindre Under- søgelser, navnlig over Cellekjernen og den i en foreløbig Med- delelse i 1885 hos G-jærcellerne paaviste gelatinøse Dannelse. Om Forholdet mellem Over- og Undergjær gives Oplysninger. V II. Om Alkoholgj ærsvampenes Forhold til Suk- kerarterne. C. L. Medd. 2, 220—256 (1888). Fortsættelse af de i det foregaaende berørte Undersøgelser over det nævnte Emne. Der blev arbejdet med 40 Arter (Saccharomyces, Mycoderma, Torula, Monilia, Mucor, Oidium). I Afhandlingen paavises, at der indenfor enhver af de nævnte systematiske Afdelinger findes en Rigdom af fysiolo- giske Kombinationer. Heri traadte aldeles konstante For- hold frem, som ogsaa bragte nye, fortrinlige Karakterer til at skjelne mellem Arterne. Der beskrives et Par nye, meget karakteristiske Saccharomyces-Artei’, hvoraf den ene ud- mærker sig ved sin Myceliedannelse, medens den anden adskiller sig fra alle andre hidtil iagttagne ved, at den hverken fremkalder Alkoholdannelse eller Invertering af Rørsukker. V III. Om Sporernes Spiring hos Saccharomyceterne. C. L. Medd. 3, 53-78 (1891). Dette Fænomen var hidtil kun undersøgt efter en mangelfuld Methode. Man antog, at Spiringen foregik paa samme Maade hos alle Arter. I Modsætning til sine Forgjængere forfulgte Hansen direkte paa Mikroskopbordet alle Udviklings-Stadierne med Udgangspunkt fra den enkelte Spore. Herved frem- droges og belystes nye morfologiske Forhold, særlig Sam- menvoxningsfænomener, og hos Sacch. Ludwigii blev der gjort den Iagttagelse, at de Gjærceller, som komme frem ved Sporens Spi- ring, ikke som hos de andre Saccharomyceter udvikles direkte fra Sporen selv, men fra et Promycel. 38