Carlsberg Laboratoriet 1876-1901

Den af Hansen, som ovenfor berørt, i 1881 fundne nye Rendyrkningsmethode bliveæ i nærværende Afhandling nærmere beskrevet. Det er en Fortyndingsmethode, beroende paa den Iagt- tagelse, at man ved at udryste et vist Antal G-jærceller i en Kolbe med Næringsvædske vil faa et tilsvarende Antal Gjærpletter paa Kolbens Bund. De Kolber, i hvilke kun een Gjærplet udvikler sig, indeholde Renkulturer. Denne Methode satte ham i Stand til at adskille de sikre Enheder, og hermed var Banen aabnet for den experimentale Forskning over Saccharomyceterne. Hidtil havde man foretaget Undersøgelserne med ukjendte Blandinger. De paa den Tid op- stillede Arter viste sig at være uholdbare; de bleve kløvede i flere, og Karakterer udfundne efter nye Synspunkter, særlig den forskj ellige Maade, hvorpaa Vegetationerne reagere overfor ydre Faktorer; herved blev Undersøgelsen af Arterne til- lige Bidrag til Gjærsvampenes almindelige Biologi. I denne Af- handling gives navnlig Oplysninger om Sporedannelsens og Knopskydningens Forhold til Temperaturen (Temperatur- Kurverne for Sporedannelsen hos 6 Arter bestemmes), om de vigtigste Betingelser for Sporedannelsen og om den til Sporedyrkningen hørende Teknik. III. Om Pasteurs Torula. C. L. Medd. 2, 87—92 (1883). Da Undersøgelserne i nærværende Række efter Planen ikke blot skulde omfatte Saccharomyceter, men Alkoholgj ærs vamp e i videste Forstand, inddrages nu efterliaanden et stort Antal Arter, henhørende til forskj ellige Afdelinger i Systemet. Torula- Arternes Forhold til Sukkerarterne belyses; store Differenser og mange Kombinationer iagttages i den Henseende. IV. Sygdomme i 01, fremkaldte af Alkoholgjær- svampe. C.L.Medd.2, 93—102 (1883). Heri omhandles den Sygdom i undergjæret 01, som kaldes Gjærtykhed. Resultaterne omtales i 5te Række. V. Methoder til Fremstilling af Renkulturer af Saccharomyceter og lignende Mikroorganismer. C. L. Medd. 2, 152—167 (1886). Som ovenfor meddelt, fremstillede Hansen sin første Ren- kultur i Vædske ved Hjælp af en Fortyndingsmethode. Lidt senere gik Koch ved sin Gelatinemethode ud fra det samme Princip som Hansen, idet han betragter de efter vedkommende Mikroorganismers Spredning i Næringsgelatinen fremkomne Vege- tations-Pletter som Renkulturer. Anvendelsen af Gelatine gjør 37