Mælkeribruget i Danmark

132 Bakterier foraarsage Omdannelser. geleeagtig Cellevæg. Celleindholdet bestaar i Hovedsagen af Æggehvidestoffer (Protoplasmaet), hvori kan være indlejret et Fig. 48. En lille Gjærsvamp, funden i „oliet“ Smør. Gjær formerer sig ved Knopskydning, modsat Bakterier, som dele sig. Forst. 1090 liniær. Mikrofotograf) ved V. Storch. stivelseagtigt Stof samt forskjel- lige Farvestoffer. Mange ere for- synede med ofte talrige Fimre- haar (Cilier), ved hvilke de kunne bevæge sig, andre kunne ikke bevæge sig. — Bakteriernes Formeringsmaade er ved Deling, og de kunne paa denne Maade formere sig ganske overordentlig hurtigt. Nogle af dem danne under visse Omstændigheder Sporer, der kunne sammenlignes med f. Ex. Overvintringsformer hos de højere Planter. Se Fig. 54. Til de mest betydningsfulde Forhold ved Bakterierne, ligesom ved Skimmel og Gjær, hører den Næringsstoffer, hvori de voxe, mere komplicerede kemiske For- bindelser sønderdeles til simp- lere, mindre sammensatte For- bindelser, saasom Ammoniak, Kulsyre, Svovlbrinte, Sumpgas, Brint og Vand. Al Forraadnelse og G jeering skyldes Mikroorga- nismer og de af dem dannede Enzymer. En Forraadnelsespro- ces kan forløbe ganske uskadelig blot med nogen Stank; men det er en gammel Erfaring, at der under visse Forhold kan udvikle sig meget stærke Giftarter (Ligal- kaloider, Ptomamer, Ostegift), der som rent kemiske Stoffer ere Indflydelse, de have paa de og som navnlig bestaar i, at de Fig. 49. Streptokok (det er Kokker ordnede i korte Kjæder) af Dr. Bang paavist som Aarsag til Yverbetændelse. For- størrelse 1090 liniær. Mikrofotograf! ved V. Storch. farlige for det dyriske Liv. — Stærk Stank opstaar særlig ved Forraadnelse af Stoffer som Kjød, Æg, Mælk, Ost, Urin o. s. v.,