Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Vægge. — Lofter. 167 Væggene stille ikke nær saa store Fordringer til Materialets Godhed som Gulvene; men de bør dog skjænkes noget mere Opmærksomhed, end hidtil almindelig er sket, hvilket særlig gjælder den nederste Del, der let overstænkes, naar Gulvet skylles. Her vil det maaske nogle Steder være hensigtsmæssigt at sætte som Fodpanel en Række tykke Skiferplader, der sættes i Cement, saa- ledes at de overalt slutte tæt til Væggen. Foroven fæstes de med Skruer, idet Skruehullerne og alle Fuger omhyggelig fyldes med Mønniekit og forneden maa de gaa lidt lavere end Gulvfladen, eller der maa anbringes en „Fodliste“ af glaserede Formsten. Efter Forholdene og Lokalets Brug bør et saadant Panel være 0,5—1 m højt. — En almindelig god Cementpuds, hvor der ikke er sparet paa Cement og Arbejde, og som jævnlig kalkes, danner iøvrigt en god Vægflade, og saaledes bruges det uden Sammenligning hyppigst her i Landet. I England der- imod ser man ikke faa Steder anvendt dels emaillerede Sten, dels finere og haardere Cement, som f. Ex. Robinson Cement, der ogsaa er indført her til Landet af Gross. Axel Prior, men som hidtil hovedsagentlig kun har fundet An- vendelse i Hospitaler, Slagtehuse o. s. v. - I Lokaler, hvor Reparation af Gulv og Vægge er nødvendig, vil det være en god Fremgangsmaade forneden paa Væggene at hugge den gamle Puds bort, sætte Skifferpanel nederst og højere oppe almindelig Cement. I gamle Gulve af Mursten eller Cement maa Hullerne fyldes med Beton og Overfladen jævnes med Cement, hvorpaa der hurtig kan lægges Asfalt, saa Gulvet kan blive færdigt i Løbet af faa Dage. Lofterne ere hyppigst af olieret Fjæl eller almindeligt Gibsdække. Først- nævnte har den Fejl ikke altid at være tæt og er andre Steder tilbøjelig til at skimle. Gibsdække maa foretrækkes. Vel sker det undertiden, at et Stykke kan falde ned, fordi Staaltraad og Søm ruster over, og Maskineriet ryster hele Huset; men er det godt lagt op, kan det ligge mange Aar, naar der er anvendt gode, galvaniserede Søm og galvaniseret Traad. — Mange Steder har det været alminde- ligt at oliemale de gibsede Lofter med lyse Farver, for at Lokalerne ikke skulde blive mørke, og det har været tilraadet hver Dag efter endt Arbejde om for- nødent at tørre Lofterne godt over med en stor, blød Klud paa en lang Stang, men ofte har man dog ikke kunnet forhindre Fremkomsten af Skimmelpletter. Bedst er det derfor først og fremmest at sørge for god Ventilation og dernæst ikke at oliemale, men at kalke saavel Gibsdækket som Træloftet som foran om- talt (se S. 149). — De malede Lofter skulle vaskes, og de kunne kun males, naar de ere fuldstændig tørre. Kalkede Lofter kunne skrubbes med en stiv Kost, og, hvor det tiltrænges, kunde de hurtig kalkes igjen. Paa nogle Mælkerier, hvor man har villet bygge særlig solidt og ikke har skyet Bekostningen, har man lavet Loftet af Jærnbjælker og murede Hvælvinger, i hvilke Tilfælde Murene bør være 4—5 m høje, hvorhos der bør være Ventilei tæt ved Gulvet og talrige store Ventiler helt oppe under Loftet. — Hvor Ven- tilationen er god, ere disse murede Lofter lette at holde kalkede og fri for Skimmel, og de ere ret hensigtsmæssige, hvor man har Anvendelse for Rummet ovenover men i modsat Tilfælde vil det være billigere at bygge Murene mindre