Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Smør.
.Ligesom Mælk kan være af forskjellig procentisk Sammen-
sætning og i mange Henseender af forskjellig Beskaffenhed, saa-
ledes kan Smør ogsaa variere betydelig saavel i kemisk Sammen-
sætning som i Retning af Udseende, Lugt og Smag.
Der tales ofte om sødt eller syrnet og om fersk eller saltet
Smør, saaledes at der fremkommer Antydninger af, at Vedkom-
mende ikke er klar over, hvad der med Rette bør forstaas ved
disse Betegnelser, og særlig er det ofte blevet sagt, at det i London
solgte franske Smør skal være ganske sødt og fersk for at opnaa
de højeste Priser. Derfor maa der her bemærkes, at man kan
salte Smør eller man kan lade være med at salte det, og fersk
bør kun det Smør kaldes, hvortil der slet ikke er anvendt Salt. —
Til det fineste franske Smør fra Normandiets bedste Græsgange
sættes der slet ikke Salt, saa det med Rette kan siges at være
fersk Smør; men derimod er det ikke sødt Smør, idet man derved
bør forstaa Smør kjcernet af fuldkommen sød Fløde, saaledes
som det for nogle Aar siden fremstilledes paa en Del danske
Gaarde. — Det franske Smør er kjærnet af endog meget sur
Fløde, idet der i Reglen først skummes, efter at Mælken er bleven
sur, og Fløden kjærnes kun to eller højst fire Gange ugentlig;
men Smørret smager ikke i synderlig Grad syrlig, fordi det er
meget stærkt vasket i mange Hold Vand. — Det her i Landet af
enkelte Smørexportører særlig i Aarene 1870—80 højt betalte og
derfor af nogle Mælkerier producerede søde Smør, der blev
kjærnet af sød Fløde og derefter saltet, har nu i mange Aar ikke
været Gjenstand for nogen Efterspørgsel og skal derfor ikke her
gjøres til Gjenstand for nærmere Omtale, og hvad der i det føl-