Mælkeribruget i Danmark

Malkearbejdet maa betales godt. 53 Kjertel anbringes en Haand, ligeledes med opadrettede, spredte Fingre, idet dog Tommelen ligger under Kjertlen lige foran Bagpatten. Hænderne løftes og gribe ind i Kjertlen bag fra og fra Siden, hvorefter de sænkes for at udtømme Mælken. Grebene gjentages, indtil der ikke faas mere Mælk. — Tredie Greb bestaar i, at Forpatterne fattes med for oven aabnet Haand og løftes samtidig med et Tryk op mod Bugen, saaledes at Kjertierne klemmes mellem Hænderne og Bugen, og for hver tredie Gang, der løftes, udmalkes Mælken. Naar Forpatterne ere tømte, malkes Bagpatterne paa samme Maade, og dermed er Eftermalkningsarbejdet bragt til Ende. Malkningen er, som allerede nævnt, et Arbejde af stor Betydning saa vel for Udviklingen og Bevaringen af Køernes Malkeævne som for Fremstillingen af fine Mælkeriprodukter, saa at der paa enhver Maade bør arbejdes hen til, at dette Arbejde kan blive udført bedre og bedre. — Allerede i første Halvdel af det nittende Aarhundrede viste det sig vanskeligt paa de enkelte jydske Herre- gaarde, hvor man gik over fra Studehold til Mælkeribrug, at faa Malkearbejdet udført godt. — Sf. St. Blicher angiver 1839 i Beskrivelsen af Viborg Amt som Herremændenes første Grund til at holde fast ved det efter hans Mening alle- rede paa den Tid mindre fordelagtige Studehold „Fortrædeligheder med Malke- piger (en med faa Undtagelser demoraliseret og forvorpen Menneskeklasse)“. Og lige indtil nu har mange, særlig store Kvæge]ere, saa vanskelig ved at skaffe dygtige og paalidelige Malkepiger, at der maa siges at være stor Anledning til at gjøre alvorlige Anstrengelser for at faa Forholdet grundig forbedret. Ville Kvinderne holde sig tilbage fra Malkearbejdet, maa man se at faa Mændene til at tage fat. Det er kun faa Aar siden, at mange gamle eller svage- lige og ofte fordrukne Mænd vare betroede hele Arbejdet med Kvægets Røgt;, men ligesom Svinemanden og Røgteren, der nu almindelig kaldes Fodermester, allerede mange Steder ere de bedst lønnede og mest betroede Personer paa Gaarden, saaledes bør Malkningsarbejdet ogsaa søges ordnet, saa at det kan blive vurderet og søgt i Forhold til den Betydning, det nu har faaet, da næsten hele Gaardens Avl og en stor Mængde indkjøbt Kraftfoder omsættes gjennem Besætningen. Nogle Steder synes det at hjælpe at give Akkordarbejde, saa at Malkningen lønnes med Procenter af Mælken, eller der betales en vis Pris for hvert Hun- drede kg Mælk, der malkes, eller paa enkelte Gaarde en vis Pris pr. Hundred kg Mælk med 1 pCt. Fedt. — Hos de mindre Landbrugere kan jo ret alminde- lig Familiens egne Medlemmer alene overkomme Arbejdet eller dog altid udføre en væsentlig Del af det; men paa de større Gaarde maa det som Regel ganske overlades til fremmede Lønarbejdere, og der bør man tilstræbe at faa alt Arbejdet i Kostalden og Svinestalden ordnet paa samme Maade, som Arbejdet almindelig er ordnet paa Andelsmælkerierne, at en duelig og erfaren Mand overtager hele Arbejdet*) og paatager sig at skaffe, koste og lønne den fornødne Medhjælp. — *) Se „Malkningsarbej det og Røgtertjenesten paa Herregaardene“. Et Forslag af Konsulent B. Bøggild, „Ugeskrift for Landmænd" 1898, S. 509.