Mælkeribruget i Danmark

56 Mange forskjellige Malkemaskiner. har at iagttage, at alle fire Patter kommer ned i Maskinen sam- tidig med, at denne anbringes i den rette Højde, og Maskinen styres dernæst med venstre Haand, medens Svinget drejes med den højre. — Maskinen malkede ret godt, men den fik ingen Betydning i Praxis, fordi den ikke gav Brugeren nogen Fordel eller Besparelse, og det samme var Tilfældet med mange andre Maskiner til Haandkraft, baade danske og udenlandske. De mange Skuffelser og Tab for saavel Opfindere som Fabri- kanter foranledigede dog ikke, at Sagen blev opgivet. Kravet om at faa praktisk brugbare Maskiner var stadig til Stede og blev endog stærkere, eftersom Mælkemængden tiltog, hvorfor der ihær- digt blev arbejdet fremad. — Haandkraften maatte erstattes med Maskinkraft. — I Tidsskrift for Landøkonomi blev der 1890 omtalt, hvorledes den skotske Ingeniør Murchland tilvejebragte Sugningen ved Hjælp af en stor Luftpumpe, der blev trukken af en Motor. Fra Pumpen førte Rør, ligesom Gasrør, langs Staldens Loft med Forgreninger ned til hver Ko’s Plads i Stalden, saa at man dér kunde faa suget Luften ud af en godt tillukket Malkespand, hvorpaa fandtes 4 Hylstre til at fatte om Patterne. Denne saakaldte Thistle-Maskine blev benyttet en Del saavel i Skotland som i Tyskland, men da Yverne ofte tage Skade, var den kun fordelagtig for Malkefedere. Større Betydning fik Maskinen ikke, og endnu mere Skuffelse gav f. Ex. den i Malmø 1896 udstillede „ Laktater “, der var kon- strueret af Dr. de Laval, og som blev trukken af en Motor og malkede alene ved Tryk udvendig paa Patterne. Der skulde gaa flere Aar hen, inden Sagen fik fornyet Interesse for danske Land- mænd. Det var først i 1907, at de stigende Folkelønninger og Van- skelighederne ved at faa Malkningsarbejdet udført paa Herregaar- dene foranledigede, at det vakte Opmærksomhed, at der fremkom Meddelelser om, at der saavel i Australien som i Nordamerika blev benyttet Malkemaskiner til at drives ved Motorkraft og op- stillet saaledes, at der under Tilsyn af én Person samtidig kunde malkes flere Køer. Og i Aarene 1907—12 fremkom der derefter en hel Mængde forskjellige Malkemaskiner, dels af udenlandsk og dels af dansk Fabrikat, der bleve opstillede og prøvede omkring paa mange danske Gaarde. Disse Maskiner vare dels kombinerede