Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

86 skyldtes det ogsaa den sene Indsendelse af Materialet (det sidste synes at være indkommet i Slutningen af 1839) og den ikke ringe Gnidningsmodstand, man havde at overvinde. I Kommissionens Indstilling af 30te Januar 1838 til Kancelliet havde den, i Følel- sen af Sporgsmaalenes Mængde og til Tider noget intrikate Ka- rakter, skrevet: «— der gives uden Tvivl endnu adskillige, der med mistænksomt Øje betragte slige Efterretningers Indsamling, som om de tilsigtede en Forøgelse i deres Byrder, i Stedet for at de langt snarere ved at henlede Opmærksomheden paa Stillingen, som den virkelig er, kunne ventes at ville opfordre til at overveje, hvad der videre kan foranstaltes til at styrke og fremme National- velstanden, og at bortfjerne de Hindringer, der endnu maatte være i Vejen for samme. Andre ere der ve], som med Ligegyldighed betragte Sagen og- anse de Forhold, der tinde Sted i deres eget Landbrug eller deres egen Industri som noget, der hverken ved- kommer det offentlige eller er af nogen almindelig Interesse, idet de ikke betænke, at her ingenlunde er Sporgsmaa] om Offentlig- gørelse af Forholdene for den enkelte, men at disse Forhold faa en større Betydning og en mere almindelig statsøkonomisk og statsborgerlig Interesse, naar de, som et uundværligt Led i den større Kæde, samles med dem, der finde Sted først i den øvrige Del af Sognet og dernæst i større Omkredse, i selve Provinsen og i hele Riget». Den fik ogsaa at mærke, at der var adskillige, der saa paa Sagen paa den af Kommissionen antydede Maade. I April 1838 melder saaledes Provsten for Fuglse og Musse Herreder, Koefoed-Ancher, paa Lolland, en Landsdel, der overhovedet ved denne Lejlighed viste sig temmelig treven, at han er ude af Stand til at give en ordentlig Besvarelse af de ved Cirkulæret af 30te Januar forlangte Oplysninger om Kreaturhold, Jor- dernes Besaaning o. s. v.; han har ikke kunnet overbevise de Personer, der skulde gaa ham til Haande, om Arbejdets Vigtighed og Nødvendighed, og han har ikke kunnet betage vedkommende deres Mistænksomhed og Uvilje mod at gøre Regnskab for deres aldeles private Økonomi. Over for en enkelt Præst maatte Kan- celliet gribe til det kraftige Middel gennem Biskoppen at paalægge